Never Alone. Gospelgudstjeneste med Nardus.

Denne søndag er der gospelgudstjeneste med gospelkoret Nardus. Temaet “Never Alone” blev belyst på mange måder også gennem talen, som jeg fik lov til at holde.

Du kan høre talen her:

Der er også muligheden for at læse talen her. Bemærk dog, at der ofte er afvigelser mellem det skrevne og det talte ord.

Talemanuskript i PDF-Format

1 af 6

Prædiken søndag d. 26. Maj 2019.

Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min. Tekster: Salme 139,1-12.
Gospelgudstjeneste med Nardus. Never alone, and that’s why I am dancing.

Jeg synes selv, at jeg er godt selskab.

I hvertfald så elsker jeg at være alene hjemme. Så har jeg mine helt egne egoistiske rutiner, og det er helt utroligt, så doven jeg kan blive. Men det må I ikke sige til Mette.

Jeg elsker det. Og jeg har et klart behov for indimellem, bare at være mig selv.

Sådan tror jeg ikke, at jeg ville have det, hvis ikke jeg vidste, at den periode, hvor jeg er alene, er begrænset. Kone og børn har det jo med at komme hjem igen – heldigvis!

For det er ofte er, hvor man har været alene nogen tid, at man indser, at man faktisk savner selskabet.

Det en gang i mellem at være alene, det er noget helt helt andet, end det at være ensom.

At være ensom, er når man er alene altid, og der aldrig er pauser i det. Samt selvfølgelig, at man ikke nyder det.

Når man læser i det fire evangelier om Jesus, så er det ret tydeligt, at han indimellem træk sig tilbage fra de mange mennesker, som altid fulgte efter ham, for at være alene.

2 af 6

Det var ganske ofte Jesus ikke lykkedes med det, fordi mennesker trængte sig ind på ham. Han var så interessant, at de bare ville vide mere.

Alene-tiden var vigtig for Jesus.
For det var der i alene-heden at han virkelig var sammen med sin himmelske far. Der var dér han og Gud var sammen. Og det er dér han fandt ro og perspektiv.

Spørgsmålet er dog, om man ligesom Jesus, er nødt til at tage til et øde sted og være alene, for at kunne møde Gud?

Nej, det tror jeg ikke, man er nødt til.

Jeg tror, og det er understøttet af utallige beretninger i bibelen, at Gud er tilstede hos os, uanset om vi er helt alene eller om vi står midt i et gospelkor.

Gud er hos os, når vi fester for fuld skrald på A-bar. Gud er hos os, når vi passer vores studier og arbejde. Gud er der, når vi elsker, når vi græder, når vi sidder i sofaen og Netflix spørger om man stadig ser med. Gud er med, der hvor man knapt orker at række ud efter fjernbetjeningen for at svare, at man stadig ser med, og det er i virkeligheden lidt pinligt.

Gud er der, og du er aldrig helt alene. Også selvom vi ikke opdager det.

Der er forskellige ting, man kan gøre for at opleve det. Jeg tror f.eks, man kan bede. Og hvordan gør man lige det?

3 af 6

Man behøver ikke bruge ord. Man kan bare være stille. Man behøver heller ikke sidde stille, eller folde hænderne. Man kan f.eks. gå.

Man kan også finde et salmevers, eller vers fra bibelen, eller en frase fra en gospelsang, som man gentager igen og igen, eller ligefrem synger.

Man kan selvfølgelig også være ekstrem sådan som vi er flere der er i dag. Man kan prøve at gå i kirke.

Salme 139 som jeg læste for jer, taler netop om det med at uanset hvor jeg er, så er Gud med. Uanset hvor jeg er, om så det er på kanten af livet, eller i dødsriget, så er Gud dér.

Den, som i sin tid har skrevet denne gamle jødiske tekst, siger sådan her: “Det er for underfuldt til at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.”1

Det er svært at forstå, at i denne store verden, som vrimler med liv, at så skulle Gud have interesse og omsorg for mig?

De tanker kan jeg godt dele. Det er lige til at blive helt svimmel over.
Ikke destomindre tror jeg, at det er sådan det er.

Hvis jeg må være lidt personlig, så er det også min oplevelse og min erfaring.

1 Salme 139,6.

page3image23764096

4 af 6

I 2018 var jeg kun på arbejde halvdelen af året. Jeg havde et halvt år, hvor jeg ikke kunne passe mit arbejde. Der have været for meget fart på. Lyset var brændt i begge ender, og alt det der klassiske, som alt for mange mennesker i vores samfund oplever.

Noget gik simpelthen i stykker indeni, og jeg kunne bogstaveligt talt ikke finde ud af noget som helst.

Hvis der var noget positivt, følte jeg ingenting, Hvis der var lys så jeg det ikke. Hvis nogen sagde til mig, at jeg jo kan så meget, og at det nok skal gå, så troede jeg ikke på det.
Jeg var i et mørke, som jeg aldrig havde troet at jeg skulle havne i.

Men der var jeg!

Når man ikke synes, at man kan noget som helst, så er dagen lang. Så jeg begyndte at gå. Den ene fod foran den anden, og det var ligesom det eneste, jeg skulle tage stilling til. Og det var dejligt. Det gav ro.

Jeg må have været meget udfordret, for jeg kan se på min telefon, at jeg sidste år gik 4000 km.

En dag mens jeg gik i Munke Mose, blev jeg stoppet af en af der her irriterende facere.
Han var ret ihærdig (irriterende) og begyndte at gå med mig og blev ved med at tale til mig.

Pludselig hørte jeg mig selv sige: “Jeg har ikke noget mod dig, men jeg har noget i mod at blive forstyrret, når jeg går og beder!”

5 af 6

Lige dér gik det op for mig, at noget af det, der skete når jeg gik, var at jeg havde – og har – oplevelsen af ikke at være alene.

Det var når jeg gik, at ordene fra Salme 139 blev min virkelighed. At Gud var der i det værste mørke, jeg nogen sinde har været i.

Jeg fangede, at Gud ville mig,
selvom jeg ikke kunne arbejde,
selvom jeg ikke kunne være sammen med ret mange mennesker,
selvom jeg var i tvivl om jeg nogen sinde kom til at arbejde igen.
Gud var der, når jeg frygtede om jeg nogensinde igen ville få det godt.

Jeg siger dig: Du er aldrig alene!

Jeg har oplevet det. Bare rolig! Du behøver ikke at have det dårligt, for at opleve det. For det er ikke noget vi skal kvalificere os til, hverken negativt eller positivt.
Det er heller ikke noget man skal tro på Gud på en eller anden bestemt måde, for at opleve det.

Det er bare sådan det er. Du er ikke alene!
Jeg er ikke alene.

6 af 6

“Det er for underfuldt til at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.”

Men derfor kan det jo godt være sådan! Amen.

 

Changed

Gospelkoret Emmaus inviterer til en intens gospeloplevelse af høj kvalitet. Med omdrejningspunkt i temaet “Changed”, synger koret sange med masser af mening.

Thomas Risager taler om at blive forvandlet.

Hør mere her:

Du kan også læse talen her. Bemærke dog, at der altid er lidt forskelle på den tale, som er forberedt, og den tale der faktisk holdes undervejs i gudstjenesten.

Talemanuskript i PDF-Format

1 af 6

Prædiken søndag d. 12. maj 2019.

Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.

Tekster: Jer 18,1-12 & 2. Kor 3,17-18.

Nej, hvor har du dog forandret dig. Du er jo en helt anden. Sådan har jeg ofte sagt til mennesker, som jeg ikke har mødt i nogen tid.
Tit har det at gøre med, at de har været seje og bygget en masse muskler på, siden sidste gang jeg så dem. De er som forvandlet, og det har helt klart også gjort noget ved måden, de ser sig selv på.

Der er selvfølgelig flere eksempler. Der er den, som er blevet forelsket, som stråler af lykke og fremtidstro. Der er hende, som tror ingen kan se, at hun er gravid, men hun udstråler den her “Jeg har en lykkelig hemmelighed, som I ikke kender.” Det kan slet ikke skjules.

Der er ingen tvivl om, at vi kan forvandles af omstændigheder i vores liv – og det kan være både i negativ og i positiv retning.

Der er ingen af os, der går gennem livet, uden at møde modstand, og oftest er det i livets modstrøm, at vi for alvor formes. Det er her, vore inderste værdier kommer til overfladen. Og det er gennem stormvejr, at vi for alvor formes.

Selvfølglig er vi stadig den samme, men noget er sket med os. Det er lidt ligesom stenene, som ligger i vandkanten langs vore strande. De er i stormvejret kastet rundt af bølgerne.

2 af 6

I de stille sommeraftener er de vugget af strømmen og som tiden er gået, er de efterhåndet slebet runde og smukke. Livets bølger, former os en lille smule af gangen.

Faktisk er de blevet så flotte, at vi alle har prøvet at bukke os ned og finde en fin sten og tage den med hjem. De af os der har børn, ved at for hver strandtur beriges hjemmet af flere kilo sten.

Hver eneste af disse sten har haft kanter, hakker, fordybninger. Det er den samme sten, men den ser nu anderledes ud end den gjorde for 10.000 år siden.

Forvandling betyder, at blive forandret i sin form. Det betyder ikke at man pludselig er blevet en anden. Når jeg taler om, at blive forandret, så tænker jeg ikke kun på det ydre, men i særdelseshed på det indre.

En klump ler er i hænderne på en dygtigt pottemager noget helt unikt. I bibelen fortæller profeten Jeremias historien om mennesket, som er i hænderne på Gud, ligesom leret i hænderne på en dygtig pottemager. Leret kan få utallige former, og alt efter hvilken form, det får, kan rumme meget eller lidt. Men uanset er leret altid det samme.

Sangerne i Emmaus har i tiden op til denne gospelgudstjeneste tænkt meget over, hvordan det har forandrer dem, at synge gospel.

Én skriver: “I dag ka jeg slet ikke forestille mig ikke at skulle være en del af Emmaus og alt det skønne jeg blir fyldt op med i kirkerummet og alle de andre steder vi er sammen.

3 af 6

Gospel med Emmaus gir mig indre ro, kærlighed (ikke mindst til mig selv), stærk energi og en følelse af samhørighed. Og her tør jeg at være den sårbare pige jeg osse er.”

En anden siger: “Inden jeg startede til gospel troede jeg ikke på noget. Jeg tror på NOGET nu. Jeg ved ikke 100% hvad det er, men jeg ved at jeg har set et lys i gospelmusikkens fantastiske budskaber, varme og kærlighed. Jeg har set hvordan man favner hinandens forskelligheder og accepterer alle som de er uanset holdninger og status. Kort fortalt, så har det fået mig til at se at verden skal rumme os alle sammen, og ikke kun

mig selv 💜 Jeg arbejder stadig på at blive et bedre menneske hver dag, men jeg synes at jeg er kommet

langt efter at gospel blev en del af mit liv.

Skal I lige have en tredje?: “Uanset om du tror – hvis bare en lille flig af dig tror – på dig selv – på Gud – på fællesskabet – så er du aldrig alene. Dét er da den mest fantastiske tanke at have :-).”

Jeg lægger mærke til, at i alle de tre beretninger fra korsangere, sker der noget med dem, når de synger gospel. Noget er sket. Er det forvandling?

Jeg vil tillade mig, at kalde det et lille mirakel, men sådan siger vi ikke om ting, der sker gradvist. For vi er vant til at mirakler skal være noget meget pludseligt.

Langsomme mirakler og forvandlinger sker ofte lige for næsen af os, og vi ser det ikke altid.

page3image1289808

4 af 6

Vi har alle set en sommerfuglelarves puppe, som tilsyneladende er død.
Den ligner ikke noget, som ikke har værdi.

Men vi ved jo godt, at den er langt mere end den ser ud til at være.På den måde ser vi på den på ligesom Gud ser på os.

Men hvad mon Gud ser?

Gud ser det ydre, men det er ikke det, han lægger vægt på. Gud ser gennem alt det, og ser det der betyder noget. Han ved, at der er noget utroligt unikt og værdifuldt indeni os alle samen.

Når vi ser os i spejlet, ser vi måske ikke noget særligt. Mon ikke Gud ser en fantastisk et fantastisk fint og farverigt menneske.

Jeg tror, at alle mennesker, kan forvandles. Jeg siger ikke, at vi alle trænger til det. Men jeg tror alt er muligt for Gud.

Jeg tror også, at alle mennesker – uden undtagelser – er elsket i en sådan grad, at det kan forvandle vore liv.
Jeg er overbevist om, at en vished om at være elsket er et langt bedre udgangspunkt for forvandling, end et “du duer ikke!”

Det kan godt være, at du tror at dit hjerte er lavet af sten, men selv sten, ser vi jo, formes og slibes runde og fine af havets vuggen. Bag det ser jeg i hver fald Guds hånd.

5 af 6

Vi mennesker er nemme at påvirke. Hvis ikke vi var det, var reklameverdenen og alt marketing jo helt lige meget, men det er en stor branche.

Vi der har børn, er også nødt til at indrømme, at det betyder noget for os, hvem vores børn er sammen med. Vi kan finde på, at synes at nogen er dårligt selskab, mens andre er dem, vi gerne vil de er sammen med.

Jeg tror, vi påvirkes enormt af dem, vi er sammen med. Når vi synger gospel, er i kirke, eller hvor du nu føler dig tættest på Gud, så påvirkes vi af ham.

Hvad påvirker Gud med?

Jeg vil sige, betingelsesløs kærlighed og accept til og af dig.
Når det så er sagt, så tror jeg at kærlighed og accept, er begyndelsen til al virkelig forvandling. Og det tror, jeg Gud kan gøre i alle mennesker, endda selvom du ikke synger gospel.

Bibelen taler om det forhold. Det er Paulus, der siger sådan her: “»Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.”1

Paulus er ikke i tvivl om at Gud kan forvandle mennesker.

1 2. Kor 3,17-18

page5image15922880

6 af 6

Jeg er faktisk heller ikke i tvivl. Jeg har oplevet det, og jeg har set det i mennesker.

Jeg er ikke i tvivl. Guds kærlighed kan gøre en kæmpe forskel i ethvert menneskes liv.

Amen.