Klart vand – Klart budskab om Guds kærlighed!

Kirkens projekt med vand i Lukunki afslutte.

Thomas Risager taler om levende vand og dets betydning for menneskers liv i Congo, og i Odense. Baggrunden for dette er historien om kvinden ved brønden. Ved brønden mødes mennesker og her møder Jesus også kvinden, som går derfra med et nyt liv.

Det levende vand gør mere end at slukke tørsten.

My Resting Place – Hvor kan jeg finde ro?

Gospelkoret Nardus synger til en rørende gospelgudstjeneste, som handler om at finde det særlige sted, hvor man kan tanke op og finde ro.

Desværre er lydkvaliteten ikke så god, så nederst i dette indlæg kan du også læse manuskriptet, som var forlæg for denne tale.

Prædiken søndag d. 23. september 2012. 

Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.

Tekst: Joh 6, 1-4

En af mine hemmeligheder er, at jeg har en gruppe kvinder jeg mødes med en gang om måneden. Ja, nu er det så ikke nogen hemmelighed mere, på den anden side, så tror jeg heller ikke, at nogen af dem har kunnet holde mund….

Men hvorfor mødes jeg med en gruppe kvinder en gang i mellem ? Ja, det spørgsmål stiller min kone nok også!

Først vil jeg lige slå fast at det er en tilfældighed, at det er kvinder. Der er ikke nogen mænd, som tør, altså ud over mig.

Jeg mødes med min lille gruppe fordi jeg har brug for, at der er nogen som minder mig om, at jeg en gang i mellem skal være stille og holde pause.

Vi taler ofte om i min gruppe, at det er underligt, som vi kan udsætte nogle af de ting i livet, som vi ellers godt ved kan være gode for os.

Personligt har jeg brug for, at nogen siger til mig, at det er ok at tage en pause fra hele verden.

I øjeblikket er der et forsøg i gang, hvor man har tilbudt en flok travle virksomhedsledere at komme på retræte. Det er folkekirken, som står for projektet, som i al sin enkelthed går ud på at trække disse ledere ud af deres travle hverdag. Få dem til at lukke for mail og slukke telefononer i to dage, mens de er samlet for at få undervisning i bibel, i livet, og for at være stille. De skal være stille.

En af dem beskrev, hvordan han for første gang i årevis gik tænkt over sit liv og fik reflekteret over sin prioriteringer. For ham var det ikke i første omgang nogen religiøs oplevelse, men han beskriver alligevel hvordan han fandt en dyb indre ro, som han ikke havde haft længe, og som han i eftertankens klare lys var blevet klar over, at han havde savnet.

Et af kristendommens klare budskaber er at du er elsket, at du er accepteret, sådan som du er.

Sådan er det, men det kan være svært at tage til sig i en verden, som hele tiden er fokuseret på, at et menneskes værdi aflæses i vore præstationer og vores værdi kan meget kontant aflæses på den nederste linje af vores lønseddel.

Det er simpelthen svært for os i vores præstationsiver, at taget et budskab om accept og kærlighed til os. Vi er straks videre, når mailen på computeren siger bip, er vi allerede igang med at forhold os til den næste e-mail.

I en sådan verden kan man på den ene side undre sig over at Gud, der ellers er noget så smart, ikke ændrer sin måde at kommunikere sin kærlighed til vi mennesker på.

Den meste udbredte måde er stadig at der står en præst og taler til en forsamling. Hvis ellers der er en forsamling, som gider at komme. Det lider vi nu ikke af her i huset.

Det er jo håbløst gammeldags.

På den anden side, kunne man jo også et øjeblik standse op og tænke over, om Gud og kirken mon holder fast noget af sin form, fordi det med roen, det med at sidde og lytte, trods alt er den bedste måde at modtage et kontroversielt budskab på.

Du er elsket!

Det er budskabet og lige nu er der ingen e-mail eller telefoner, som forstyrrer dig.

For mig personligt, bliver det bare ord, jeg læser eller hører i en ordstrøm, som kører hele tiden, hvis ellers jeg er vågen. Nogen gange er det som om, det fortsætter selvom jeg prøver at sove.

I mit liv har jeg brug for at der en gang i mellem er ro. Jeg kan mærke at jeg lige så stiller går i stykker inden i, når jeg forsømmer at finde ro. Det er underligt, for når der er travlt, så er det det første, som jeg skærer væk.

Det er i virkeligheden lidt tåbeligt, for det er ikke egoisme, at passe lidt på sig selv.

Faktisk taler Paulus i bibelen om at vi mennesker, skal løbe sådan at vi holder helt til mållinjen. Livet kan ikke spurtes. Sådan føles det nogen gang, men vi kan ikke spurte hele vejen. Gammel visdom.

Hvor finder vi ro?

Kirken er et godt sted. Vi er måske ikke så gode til at bruge kirken i hverdagen, men når vi er på ferie sætter vi os gerne ind i en kirke og bare lige er. Det er så dejligt.

For mig er roen ikke nødvendigvis at sidde stille og bede. Det kan sagtens være et løbe en tur, at sejle en tur i min kajak. Det kan være at gå rundt om Enebær Odde…

Pointen er, at hvor vi finder ro er forskelligt, men det er vigtigt at vide hvor. Og det er vigtigt at bruge det.

Jesus have altid travlt med at tale med folk, bede med folk og helbrede de syge. Han var aldrig færdig, men alligevel trak han sig indimellem tilbage for som han sagde det: “at være sammen med min himmelske fader.”

Jesus behøver ro. Når Jesus nu gør det, så tør jeg også godt indrømme, at jeg indimellem har brug for at finde ro.

I Johannesevangeliet kapitel 6 vers 1-4 kan vi læse:

Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. v2  En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. v3  Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. v4  Påsken, jødernes fest, var nær.

Jesus var ikke færdig. Der var stadig syge, døve, blinde og stumme, og de fulgte endda med ham over på den anden bred, men Jesus gik på bjerget.

Pointen er at Jesus ikke lod alt det, han burde gøre tage magten. Jesus havde også brug for at finde ro. Så hvis det er dit behov, er det et ok behov, som du ikke bør udsætte.

Jesus havde også brug for det!

Amen

Tillid – Taknemmelighed (Høstgudstjeneste)

I dag fejrer vi i kirken høstgudstjeneste. Det kan synes som en mærkelig ting, når nu vi bor inde midt i en af landets største byer. De færreste af os er i det daglige i nærheden af en gård eller en mark, en vi sætter jo hver dag mad på vores bord. Mad, som kommer fra markerne og staldende ude på landet.

Høstgudstjenesten minder os om, at mad på bordet ikke er nogen selvfølge. Alt hvad vi har er dybest set en gave fra Gud.

I en verden, hvor rigtigt mange mennesker faktisk sulter, er det værdifuldt en gang i mellem, at sætte sig ned og lade sig fylde af taknemmelighed over, at vi faktisk har mad på bordet. I det daglige liv stoler vi rigtigt meget på, at vore liv lykkes, og at vi kan fylde vores indkøbskurv, faktisk er dette jo et udtryk for en dyb tillid til at Gud nok skal sørge for os. En gang i mellem er det sundt at standse op og reflektere.

Kærlighedens ansigter

Kærligheden har mange ansigter. Den viser sig mellem forældre og børn, mellem to elskende og den er vidunderlig at opleve.

Mange forfattere har forsøgt at forklare kærligheden, men det er som om, den forsvinder mellem fingrene på mennesker, når vi vil analysere og forklare.

Når Bibelen taler om kærligheden så er udgangspunktet for al kærlighed Gud og det sætter kærlighedens mirakel i et endnu større perspektiv.

Kærlighedens kald til vi mennesker er, at lade os elske af Gud, at elske ham og elske vore medmennesker.

Kærligheden er meget mere end smukke ord, kærligheden skal leves ud… kærligheden kræver handling… at elske er at gøre…..

Ved gudstjenesten i dag blev lille Ida døbt og hendes forældre fik Guds velsignelse over deres ægteskab.

Hvorfor ? – Lidelse

Dette er den sidste i rækken af taler, som tager fat på de svære emner, som vi alle kan have lyst til at spørge Gud om.

Denne søndag bliver temaet: Lidelse – Hvorfor?
Mange menensker oplever at livet nogen gange slår nogen gevaldige sving med lidelse til følge. Mennesker bliver syge eller dør alt for tidligt.

Mange mennesker har den opfattelse at det er Guds vilje, at det onde sker. Det er jeg ikke enig i. Hvis det er Guds vilje at en ung mand dør i trafikken, så kan Gud ikke være min Gud, så siger jeg nej tak til ham.

Men at Gud kan få noget forfærdeligt skidt til at virke sådan i vore liv, at der trods alt kan komme noget frugtbart ud af det onde og meningsløse, som skete, det er jeg helt med på.

Lyt med her og vær velkommen til at danne dig din egen mening.

Breivik er dømt – Ondskaben fik navn og ansigt!

I anledning af at Anders Behring Brevik er dømt af Byretten i Oslo, trykker jeg igen den prædiken, som jeg skrev og holdt i Metodistkirken d. 31. juli 2011.

Prædiken søndag d. 31. Juli 2011

Odense Metodistkirke. © Thomas Risager

Tekster: Matt 5,38-48

Tema: Ondskaben fik navn og ansigt

Sidste fredag hørte jeg lidt om bomber i Oslo og jeg tænkte, at det var forfærdeligt.

Lørdag morgen vil jeg lige tjekke op på det ved at se lidt morgen nyheder på TV. Her var det slet ikke bomben i Oslo, som var i centrum, men massakren på Utøya.

En mand har skudt og dræbt 80 (tallet er senere nedjusteret en smule, således at det korrekte tal er 68 døde på Utøya) unge mennesker på en politisk ungdomslejr. Det er jo sådan noget man hører fra Irak eller Afghanistan, ikke at det ikke også er frygteligt, når det sker dér, men i Norge. Det er jo faktisk i vores egen baghave.

Forfærdeligt og slet ikke til at rumme.

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i de oplevelser som alle de unge mennesker har gennemlevet og jeg kan overhovedet ikke forstå, hvordan et menneske kan finde på at gøre sådan noget.

Pludselig fik djævelen ansigt og navn: Anders Behring Breivik.

Medierne skriver flittigt om Breivik og noget af det, som er kommet frem er at han er engageret på den yderste højrefløj. Ham om det!

Men også at han er kristen og kalder sig selv en kristen fundamentalist. Han skriver i sit manifest, at han undervejs har bedt Gud om at hjælpe ham med sit foretagende. Det er straks mere problematisk – i hvert fald for mig. Og det synes jeg ikke skal stå alene uden en kommentar fra mig.

At påkalde sig Guds vilje, når man handler ondt mod Guds eget skaberværk og dræber mennesker, kan aldrig være andet end en alvorlig misforståelse.

Guds vilje, kan aldrig være andet end kærlighed og godhed. Den kærlighed og godhed, som sunde forældre, har til sine egne børn. At påstå at det er Guds vilje at skyde mennesker ned afslører en totalt manglende forståelse af Bibelens Ord, Guds væsen og næstekærlighedens budskab.

Hvis vi skal sætte mærkat på Anders Breivik, så er det ikke kristen fundamentalist, men slet og ret ekstremist. Som biskop Karsten Nissen siger det: ”Det der står tilbage er at kristendommen er misbrugt til uhyrligheder. Og det må vi vende os imod!”[1]

 

Jeg har tidligere sagt, at jeg ikke kan bedømme om folk er kristne. Det er op til Gud, men det vi kan bedømme og skal bedømme, er om menneskers handlinger er kristne. I en bog jeg læste forleden stødte jeg på dette citat: ”The claim that God’s presence is with us is not for us to make. It is for our neighbors to recognize.”[2] (Påstanden om at Guds tilstedeværelse er hos os, er ikke op til os at bedømme. Det er op til vore naboer at anerkende. Min oversættelse.) Her siges det igen klart: Der er på vores handlinger (frugten) at vores tro må bedømmes.

Anders Behring Breiviks handling i Oslo og på Utøya er ikke kristne, de er djævelske! Vi må og skal fordømme sådanne handlinger. De er uforenelige med kristendom.

Vi kan fordømme handlingen, bomben og drabene, men vi kan ikke fordømme Anders Breivik! Jeg er klar over, at dette er udfordring – det er det for mig selv.

Jesus er klar i mælet, når han udfordrer os:

”v38  I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ v39  Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. ..”

Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 38-39

”v43  I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ v44  Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, v45  for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. v46  Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. v47  Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. v48  Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!” Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 38-48.

 

Vi skal vende den anden kind til og vi skal elske vore fjender! Det er godt nok en udfordring. Men netop ved dette er det vigtigt at skelne mellem handlingen og manden. Vi tager afstand fra og vi fordømmer handlingen.

Naturligvis skal Breivik stå til ansvar for det afskyelige han har gjort og han skal dømmes efter gældende lov.

I modsætning til, hvad han selv gjorde, så skal han behandles med værdighed, retfærdighed. Hvis samfundet i sin dom bliver afstumpet vinder han jo. Så får han ret i alle sine uhyrlige påstande.

At elske sin fjende, er ikke det samme som at finde sig i alt.

Når vi elsker siger vi også fra. Vi siger fra overfor handlingen, men aldrig overfor mennesket. Derved viser vi kærlighed og derved sejrer kærligheden overfor ondskaben.

Det som Breivik har gjort er djævelsk og ondskabsfuldt, men han er også et Guds barn, og derfor skal han behandles retfærdigt og kærligt.

Den norske statsminister sagde ved en mindehøjtidelighed i Oslo Domkirke: “Ingen har sagt det bedre end en pige fra AUF, som blev interviewet af CNN: ‘Hvis én mand kan skabe så meget had, tænk så på hvor meget kærlighed vi kan skabe sammen.

Kærligheden skal nok få det sidste ord.

Amen.


[1] Kristeligt Dagblad. Mandag d. 25. juli 2011. Tobias Stern Johansen: Højrenationalist har en perverteret Kristendom.

[2] Samartha, Stanley J. Milk and honey – without the Lord? National Council of Churches Rewiev 101/12. 1981. Side 670.

Hvorfor – Hører Gud ikke bøn?

Thomas Risager tager fat på nogle af de rigtig store spørgsmål: Hvorfor tillader Gud lidelse og ulykke? Hvorfor er han så langt væk? Hvad er meningen med det hele?

Hvorfor besvares bøn ikke?

Hvad skal vi så med Gud?

Samtidigt hører vi alle historierne om menneskers fantastiske svar på bønner hos andre.

Det er måske ikke lige den slags spørgsmål, som vi regner med bliver stillet en søndag til gudstjeneste i en kirke.

Men helt ærligt, så er det jo spørgsmål, som vi alle sammen har.

Det er et seriøst spørgsmål..

Her vil vi gerne være sådan en kirke, der ikke nødvendigvis giver alle svarene, men som også tør stille spørgsmålene, selvom de er svære!

Teksterne til dagens tale er:

Uddrag fra Bibelen om Bøn

Salme 22, 2-3:

v2  Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.

v3  Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke,

og om natten, men jeg finder ikke ro.

Johannesevangeliet 15, 7:

Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.

Jesus i Getsemane

Lukasevangeliet 22, 39-46:

v39  Så brød han op og gik, som han plejede, ud til Oliebjerget, og disciplene fulgte med. v40  Da han kom derud, sagde han til dem: »Bed om ikke at falde i fristelse!« v41  Og han fjernede sig et stenkast fra dem, faldt på knæ og bad: v42  »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.« v43  Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham. v44  I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden. v45  Da han havde rejst sig fra bønnen og var kommet tilbage til disciplene, fandt han dem sovende, overvældede af sorg, v46  og han sagde til dem: »Hvorfor sover I? Rejs jer, og bed om ikke at falde i fristelse.«

 

Hvorfor – Guds vilje?

I dag begynder en ny talerække i Metodistkirken. HVORFOR?

Thomas Risager tager fat på nogle af de rigtig store spørgsmål: Hvorfor tillader Gud lidelse og ulykke? Hvorfor er han så langt væk? Hvad er meningen med det hele?

Dagens tale fokuserer på hvordan Guds vilje mon er for mit liv.

 

Hør mere her, hvor Rikke Holmberg læser teksten fra 1. Mosebog 12, 1-5 og Kollosenserbrevet 1, 9-11.

Livets Brød

Hvis man læser Johannesevangeliet skrider histiorien fint frem indtil man når til kapitel seks. Her finder man en hel række historier, hvor jesus taler om tro og viser tro ved hjælp af noget så hverdagsagtigt som brød. I dagens tale fokuseres på, hvordan Jesus omtaler sig selv som livets brød.

Hør mere her: