Når vi taler om vaner, tænker vi oftest på de dårlige vaner, som for meget vin eller for meget tobak. Men faktisk er vaner en utroligt smart ting, fordi de aflaster vores hjerne. Hvad har det nu med tro at gøre, ja det kommer vi til at tale om de næste fem søndage i Metodistkirken.
Her er den anden af talerne, hvor Thomas Risager taler ud fra Matthæusevangeliet kapitel 14, 22-33 & Romerbrevet kapitel 10, 5-15.
Når vi taler om vaner, tænker vi oftest på de dårlige vaner, som for meget vin eller for meget tobak. Men faktisk er vaner en utroligt smart ting, fordi de aflaster vores hjerne. Hvad har det nu med tro at gøre, ja det kommer vi til at tale om de næste fem søndage i Metodistkirken.
Her er den første af talerne, hvor Thomas Risager taler ud fra Matthæusevangeliet kapitel 14, 13-21:
Bespisningen af de fem tusind
v13 Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. v14 Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. v15 Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.« v16 Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!« v17 De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« v18 Han sagde: »Giv mig dem!« v19 Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. v20 Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. v21 Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.
Hør mere her:
”Jesus elsker alle, siger vi, og det giver han klart udtryk for på et tidspunkt, hvor nogle oplevelser pludselig får ham til at sige tak til Gud, fordi Gud har gjort troen og Guds kærlighed mere forståeligt for dem, der ikke har den hele store baggrund og teoretiske viden. Det er nok ikke for at holde de kloge og belæste uden for, men det understreges, at Jesus ikke stiller en masse krav op for at være en af hans venner eller disciple. Det er noget af en håndsrækning!”
Fra midten af 1980erne og frem var det meget udbredt med vækstrgrupper og Undersøgelsesgrupper, hvor man virkelig gik i dybden med bibellæsning og disciplin omkring bøn. Noget af det gode ved den bevægelse var, at en havde fokus på at udruste deltagerne til at forstå, at vi altså som kirke er i mission.
Du kan høre mere her, hvor Thomas Risager forsøger at uddybe, hvorfor der er gode ting, som vi kan tage med os fra vores fortid.
Sidste søndag fokuserede vi på Jesu ord i Missionsbefalingen. Denne søndag kigger vi nærmere på Jesu ord fra udsendelsestalen. Det er tydeligt, at jesus sender sine disciple ud i en hård virkelighed. Det kan være lidt svært for os at sætte os ind i, for vi er jo vant til at det er så hyggeligt at tro. Men der er måske mere i det end som så. Hør mere her:
Når der gives en befaling, så tænker man måske umiddelbart på noget med “kæft trit og retning.” I bibelen, helt konkret i Matthæusevangeliets kapitel 28 vers 16-20, finder vi det afsnit, som vi kalder Missionsbefalingen. Her siger Jesus noget meget vigtigt: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«”
Er det en befaling, som Jesus her giver, eller kan det forstås lidt anderledes. Hør mere mens Thomas Risager forsøger at uddybe dette.
Det er pinsedag. Folk i Jerusalem tror, at disciplene er fulde. Hør mere her:
Kan man virkelig stole på Gud?
Gennem smukke gospelsange, vil Nardus prøver at komme med mulige svar på dette. Vi kan ikke love, at du går hjem og har svar på spørgsmålet … men måske sætter det nogle tanker i gang ;o) Her må du dog nøjes med at få lov at høre talen.
Hovedpersonen i al tale om kristendom og tro er uden tvivl Jesus selv.
Vi er igang med en prædikenserie, som tager os med ind i bibelens verden og lader os opleve nogle af de helt centrale begivenheder og historier fra Jesus liv.
Mange af historierne er kendte, vi har hørt dem før.
I prædikenserien Hovedpersonen sættes alle de mange historier i perspektiv i forhold til påsken.
I dag ser vi på en helt central Jesus-historie fra Johannesevangeliet kapitel 14 vers 15-21, hvor Jesus taler med disciplene om, hvordan deres forhold til ham skal være efter hans død og opstandelse.
Han giver dem og dermed os, et løfte om at han vil vise sig for os.
Bibeleteksten læses af pastor Knut Bjarne Jørgensen
Hør mere her:
Denne gospelgudstjeneste med gospelkoret Emmaus vil efterlade aftryk i sind og sjæl!
Med sit altid velsyngende og stærke udtryk vil Emmaus rette søgelyset indad.
Tell me why? … Hvordan kan Gud dog elske mig, med alle mine fejl og mangler. Han kender mig så godt at selv mine hovedhår er talte … og på trods af det elsker han mig alligevel!