Trust God. Gospelgudstjeneste med Nardus – Thomas Risager

E=mc²:

Energi = masse x lysets hastighed i anden

Einsteins berømte relativitetsformel, som han aldrig selv så fuldt ud bevist, men ikke destomindre var overbevist om holdt vand i længden.

Det kræver lidt baggrund. E=mc² er en del af Einsteins relativitetsteori, som meget kort fortalt udsprang af hans revolutionerende idéer om, at lysets hastighed er konstant (c), og at fysikkens love er ens, uanset hvor hurtigt man bevæger sig. Formlen er forudsætningen for atomkraft, men også for eksperimenterne med at genskabe verdens skabelse.

Einstein levede ikke længe nok til at se sin berømte teori blive bevist – det er den stadig ikke fuldt ud, men den er heller ikke forkastet.

I vores kultur, i vores tankegang, er det sådant at vi gerne vil have beviser.

Det er et produkt af oplysningstiden.

Vi er flasket op med at man kan veje, måle og teste alt.

Hvis ikke vi kan måle eller veje, eksisterer det ikke.

Men er det nu helt sandt? Er verden ikke mere end vi kan måle og veje os til? Er verden ikke mere end det, vi kan bevise?

podcast-large

MissionsBEFALINGEN – Thomas Risager

Når der gives en befaling, så tænker man måske umiddelbart på noget med “kæft trit og retning.” I bibelen, helt konkret i Matthæusevangeliets kapitel 28 vers 16-20, finder vi det afsnit, som vi kalder Missionsbefalingen. Her siger Jesus noget meget vigtigt: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19  Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20  og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«”

Er det en befaling, som Jesus her giver, eller kan det forstås lidt anderledes. Hør mere mens Thomas Risager forsøger at uddybe dette.

podcast-large

Hovedpersonen 3/8: Jesus og den blinde – Maria Bræstrup Aaskov

Hovedpersonen i al tale om kristendom og tro er uden tvivl Jesus selv.

Vi er igang med en prædikenserie, som tager os med ind i bibelens verden og lader os opleve nogle af de helt centrale begivenheder og historier fra Jesus liv.

Mange af historierne er kendte, vi har hørt dem før.

I prædikenserien Hovedpersonen sættes alle de mange historier i perspektiv i forhold til påsken.

For hvis vi kun ser på påskens begivenheder uden sammenhæng med Jesu liv i øvrigt, så er der væsentlige pointer, som vi misser. Rigtigt mange af de begivenheder, som er i Jesu liv peger frem mod påsken.

I dag møder Jesus en blind mand. Det kommer der en spændende samtale ud af. Hør mere her, når Maria Bræstrup Aaskov taler.

podcast-large

Håbet er livsnødvendigt – Anne Klitgaard Thompson

Pastor Anne Thompson taler denne søndag om håbet som en livsnødvendighed.

I Hebræerbrevet i Bibelen, fremstilles håbet som et anker for sjælen, der urokkeligt og sikkert rækker ind bag ved forhænget. Der er altså et stort håb om at livet mere end det, vi kan se.

I talen taler Anne om børnehjemsbørn, Babettes Gæstebud og meget andet. Hør mere her og find håbet:

podcast-large

Forventning og forberedelse – Thomas Risager

Forventningens glæde er den største! Sådan siger den skuffede, når det man har glædet sig til, ikke blev sådan som man drømte om. Forventningens glæde er den største.

Jeg tror rigtigt mange af os har prøvet det, at ferien, som vi glædede os til, eller julen, som vi så frem til, ikke blev sådan som vi havde drømt og håbet. Den skuffelse er en træls fornemmelse, at sidde tilbage med.

Man giver sig straks til at analysere og spørger sig selv, hvorfor sidder jeg her med dennne skuffelse? Hvad var det der gik galt, og tit er svaret, at jeg havde for høje forventninger.

Men netop med adventstiden er det sådan at forventningerne ikke kan være for høje, for der hvor Gud griber ind er er ingen grænser.

Hør mere her:

podcast-large

Engle – Biskop Christian Alsted

“Når Helligånden kommer over dig, er det ikke sikkert, at du bliver gravid!” Sådan siger biskop Christian Alsted i dagens tale. Der var en del, som åndede lettet op.

Ved gudstjenesten i dag var både børn og voksne samlet gennem hele gudstjenesten, hvor temaet var engle. Sidst i gudstjensten skulle vi nemlig danse om juletræet og hygge os.

I dag var også speciel, fordi vi var så heldige at have besøg af vores Biskop og en del af hans familie. Her er biskop Christian Alsteds tale om Engle med udgangspunkt i Lukasevangeliets kapitel 1, vers 26-38.

podcast-large

Læg arm med Bibelen 2

I kirken er Bibelen en helt central bog. Det er ud fra historierne i denne, at hele kirkens liv har sit udspring. I kirken opfordrer vi alle til at læse i deres bibel, for der er så meget rigdom i Bibelen og den indeholder alt, hvad der skal til for at holde vores tro levende.

Men ofte, når vi læser i Bibelen, så kan vi blive forfærdede over den grusomhed, som vi finder i dele af Det Gamle Testamente, og vi kan forvirres af sammenhængen med den kærlighed, som vi hører Jesus tale om og udleve. Hvordan i alverden hænger dette sammen?

Gennem de næste fem uger er temaet for gudstjenesterne “Læg arm med Bibelen.” Her vil jeg forsøge at fortælle mere om, hvordan bibelen egentlig blev til og vi vil diskutere nogle af de spørgsmål, som generer helt almindelige mennesker.

I dag er der fokus på, hvordan evangelierne er skrevet og udvalgt.

podcast-large

Læg arm med bibelen 1

I kirken er Bibelen en helt central bog. Det er ud fra historierne i denne, at hele kirkens liv har sit udspring. I kirken opfordrer vi alle til at læse i deres bibel, for der er så meget rigdom i Bibelen og den indeholder alt, hvad der skal til for at holde vores tro levende.

Men ofte, når vi læser i Bibelen, så kan vi blive forfærdede over den grusomhed, som vi finder i dele af Det Gamle Testamente, og vi kan forvirres af sammenhængen med den kærlighed, som vi hører Jesus tale om og udleve. Hvordan i alverden hænger dette sammen?

Gennem de næste fem uger er temaet for gudstjenesterne “Læg arm med Bibelen.” Her vil jeg forsøge at fortælle mere om, hvordan bibelen egentlig blev til og vi vil diskutere nogle af de spørgsmål, som generer helt almindelige mennesker.

podcast-large

Det tror vi 5: Varme hjerter

Den 24. maj 1738 er en utrolig vigtig dato i dit liv! Det har du nok aldrig tænkt over, men jeg siger dig, at det er en vigtig dato.

Det er den fordi den dato – den 24. maj 1738 – eller rettere, det som skete den dag har påvirket verden. Det lyder måske stort, men det har den.

Inden vi kommer dertil, får får du lige et lynresumé af den prædikenserie, som vi afslutter i dag.

Vi har haft gang i en prædikenserie, der hedder “Det tror vi! Det har vi, fordi rigtigt mange af os, som er medlemmer af, eller kommer i, Metodistkirken her, har oplevet at få spørgsmål som: “Hvad er forskellen på jer og de almindelige kristne?”

Det må man finde sig i, når man som vi, kommer i, som det officielt hedder, et fra folkekirken afvigende trossamfund.

Det som folk mener med deres spørgsmål er jo bare, hvad er det der med Metodistkirken for noget? Og det synes jeg jo, er helt fair.

Derfor har vi siden den første søndag i august talt om:

Metodistkirkens syn på dåben. Her i kirken praktiserer vi barnedåb, men har ingen som helst problemer med at døbe voksne, som ikke i forvejen er døbt. Det er vigtigt for os, at vi døber barnet fordi det allerede ER Guds barn. Vi døber ikke for at gøre barnet til Guds barn, men for at understrege en realitet, som allerede er. Barnet ER Guds barn.

Vi har talt om, hvordan vi erfarer frelsen som en proces. Som en rejse, vi alle er på. Målet for den rejse er at få en relation med Gud, som er ligesom den nære relation Adam og Eva havde med Gud i skabelsens begyndelse – altså før de spiste af den forbudte frugt.

Vi lærte om at nåden er helt central for vores oplevelse af, at Gud ændrer os efterhånden, som vi kommer nærmere ham. Vi kalder processen for Helliggørelse.

Vi har talt om nådemidlerne. John Wesley – vores kirkefader, som vi skal høre mere om i dag,  nævner traditionelt 5 nådemidler:

Bibel, Bøn, Kirken (De helliges fællesskab) Dåb, Nadver.

Disse er Guds gaver af nåde til os. Gaver, som hjælper os til at erfare den realitet det er, at Gud elsker os ubetinget.

Altså for vores skyld – ikke for Guds skyld.

I søndags talte vi om nadveren. Brød og vin. Vi lærte at nadverens oprindelse kommer fra Jesus selv, som befalede disciplene at gøre det, for at mindes ham. Vi blev klar over at jeg i hvert fald ikke kan forklare det, så vi kan forstå det. Men jeg håber at vi alle husker, at nadveren er ALLE velkommen til at tage del i. Det kræver ikke tro, eller at man har læst bibelen. Nadveren er vores mulighed for at handle på kirkens budskab om at Jesus har givet sig selv for at vi skal leve.

Du kan høre alle talerne fra www.metodistkirken-odense.dk

Nu har vi så haft en hel prædikenserie, som handler om at forstå metodistkirken. Fælles for det hele er at vi skal bruge hjerneaktivitet og intellekt.

Meget ofte gør vi os skyldige i at reducere – vi tror måske at vi opløfter, men det gør vi ikke – tro til noget intellektuelt.

Når præster forberede prædikener anvender vi hele vores uddannelse og hvis vi kan komme til det spiller vi med alle vore akademiske muskler. Der skal helst være et par græske ord, så vi lyder rigtigt dannede. På den måde reducerer vi tro til noget, som kun finder sted i vores hoved.

Hånden på hjerter, eller rettere hånden på hjernen, hvem af os kan fuldt og helt ved hjælp af vores forstand forklare tro?

Og så kommer vi tilbage til påstanden om at d. 24. maj 1738 er en vigtig dag for dit liv, ja for hele verden. For her sker der noget, som forandrer kirkens – ikke bare metodistkirkens, for den fandtes endnu ikke – måde at beskrive tro.

Hør mere her….

podcast-large