Han er opstået – Påskedag 2013

I Markusevangeliet kan vi læse:

Markusevangeliet kapitel 16 vers 1-8. Jesu opstandelse.

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. v2  Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. v3  Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« v4  Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. v5  Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. v6  Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! v7  Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« v8  Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

Det er påskemorgen. Kirken er fyldt med mennesker. Gospelkoret Emmaus indleder med at synge Don’t Cry…. Så er det påske.

Undervejs døber vi Maria på 8 år og lidt senere hendes lillesøster Mette. Alt i alt: Det er påske, det er opstandelsesdag, det er håb, tro og glæde.

Hør mere her:

podcast-large

Jesus kommer til byen – Palmesøndag 2013

Palmesøndag er indledningen til påsken, som vi kender den. Jesus opfører sig ikke, som man kunne forvente af en leder og kommende konge, hvilket var folkets forventning til ham.

Han kommer stille ridende ind i Jerusalem på et æsel. Folket byder velkommen, viftende med palmegrene mens de råber: “Hosianna!”

I dagens tale reflekterer Thomas Risager over det med at leve op til forventninger og det at have et håb for livet, også selvom om man måske ikke helt forstår.

Palmesøndag er indledningen til Guds største kærlighedsytring mod mennesker.

Hør mere her….

podcast-large