Det ligger i tiden at nok er aldrig nok. Hver gang vi har opnået vores mål, vil vi have mere.
Sådan kan jeg også have det med Gud og hans kærlighed. Jeg har oplevet, at det er fantastisk, men jeg vil have mere, meget mere!
Hør mere her:
Du kan også læse manuskriptet til talen her. Bemærk dog, at det talte ord ofte afviger fra det skrevne.
Prædiken søndag d. 22. maj 2016.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: Joh 16,12-15.
I dag har vi fået lov til at lytte til Young Souls, vores fantastiske juniorgospelkor.
Korsang og kirke hører rigtigt meget sammen og vi synger rigtigt meget her i huset.
Måske har du lagt mærke til at i modsætning til hvad man ellers nogen gange kan opleve, når man går i kirke, at vores dygtige pianist Preben Holmberg, har lagt melodierne på en måde så vi faktisk kan synge med – også selvom vi ikke alle sammen er vant til at gå i kirke eller vant til at synge, for den sags skyld.
I parentes, så kan jeg ikke lade være med at sige, at det med at synge faktisk udløser lykkehormoner i os. – Så der er mange gode grunde til at synge.
Er det ikke dejligt?
Når vi synger i kor, dirigerer Rikke Young Souls, eller Mette dirigerer Nardus og Emmaus. Korene følger dirigentens mindste vink.
Vi har set Rikke gøre sådan her…. (tegnet for at synge kraftigere…)
Nogen der ved, hvad det betyder?
Nemlig, at der skal synges kraftigere. At koret skal give mere – og ofte meget meget mere end vi tror, at vi kan.
Der er trods alt en grænse for, hvor kraftigt vi kan synge og hvor meget vi kan give.
Korsangere er jo kun en slags mennesker.
Jeg er kun en slags menneske.
Men når det kommer til at tro på Gud, så kan jeg godt komme til at glemme, at jeg kun er et menneske.
Bare rolig! Det er ikke fordi, jeg tror at jeg er Gud. Så er det på plads.
Men jeg kan nogen gange tro, at jeg er dirigenten!
Jeg vil have mere!
Det ligger i tiden at nok er aldrig nok. Hver gang vi har opnået vores mål, vil vi have mere. Hver gang vi får opfyldt et behov, så er vi klar til noget nyt. Når vi har fået den fine racercykel, så drømmer vi om kulfiber og nye geargrupper.
Sådan kan jeg også have det med Gud og hans kærlighed.
Jeg har oplevet, at det er fantastisk.
Jeg har oplevet hvordan det giver den her ubeskrivelige fred inden i, at vide, at uanset hvad, så er de ting i mit liv, jeg ikke kan finde ud af, ja hele mit liv, i Guds hænder.
Når jeg bekymrer mig om mine børn, så tror jeg på, at de er Guds hænder.
Når mit arbejde fylder alt, fordi er er er udfordringer, jeg ikke kan se mig ud af, så tror jeg på, at det er Guds hænder.
Når jeg havner i relationer med mennesker, hvor det går skævt. Det sker – også for mig. Der tror jeg på, at det er i Guds hænder.
Hvor jeg efterlades med indtrykket af, at de synes, jeg er dum og træls. Og helt ærligt, så har jeg det også sådan med dem.
Så tror jeg på, at det er Guds hænder.
Det betyder ikke, at jeg ikke har ansvar for at opføre mig ordentlige, for det har vi alle sammen.
Når jeg føler mig helt skæv og tvivler på alting, så tror jeg på, at jeg er Guds hænder.
På den måde er troen en ufattelig kilde til tryghed, til tro, til håb for mig.
Men jeg vil have mere, meget mere!
Jeg står ligesom dirigenten og vil have mere. Og jeg vil have det nu!
Jesu disciple, som gik rundt sammen med ham. Hvor heldige var de lige? De havde det på mange måder ligesom mig.
De kunne mærke at Jesus var fantastisk.
Det var ikke sådan, at de altid forstod ham, men de kunne mærke indeni, at der var noget godt omkring ham. Noget som de gerne ville have mere af.
Det har netop været pinse, og i kirken har vi fokuseret på, at betydningen af det, er at Gud med Helligåndens komme, er rykket helt tæt på hvert eneste menneske. Helt tæt på, så tæt på, at Paulus omtaler det som: “For i ham lever vi, ånder vi og er vi…”
Sammen med disciplene siger Jesus noget, som peger frem mod pinsen.
Han siger, at der er endnu mere at sige Jer, men det kan I ikke rumme nu.
Vi kender det godt. Efter en lang dag med f.eks. undervisning eller meget arbejde, så kan man komme dertil, hvor der bare ikke kan være mere inde i ens hovede. Man har bare brug for mentalt at stemple ud. Jesus indser, at hans disciple er dér.
Men samtidigt giver ham dem løftet om, at Sandhedens Ånd skal vejlede dem i HELE sandheden.
Det er alligevel noget at et løfte. Alt hvad Gud har og er, skal forkyndes for disciplene.
Med andre ord, alt, hvad der er Guds, skal gives, – er givet til os.
Det kan godt være at korsangerne kan komme til et sted, hvor dirigenten kan hoppe og danse, der er bare ikke mere at give.
Men Gud har altid mere at give, og vi må altid, altid få mere af hans fred og kærlighed.
Det kan godt være, at vi på et tidspunkt synes, at vi har fået nok. For nogen gange kan det være sådan, at Guds kærlighed kræver af os, at vi skal elske andre. Det kan godt kræve lidt af os. Med andre ord, kan det pludselig være udfordrende at tro.
Men det er en helt anden prædiken.
I dag stopper vi ved, at Gud intet holder tilbage fra os. Alt gives os.
Ja tak, siger jeg.
Hvad siger du?
Amen.
