Jesus går med på vejen – Thomas Risager

Kirkens præst Thomas Risager tager os med på en vandring mod Emmaus. I Lukasevangeliet er der en historie om to disciple, som oplever at den opstandne Jesus kommer til dem og går sammen med dem. Kan det mon ske i dag?

Hør mere her:

podcast-large

Han er opstået – Ja, Han er sandelig opstået – Thomas Risager

Why do you cry? He has risen.
Why are you weeping? He’s not dead.
Why do you cry? he has risen.

Sådan lyder teksten til den sang, som gospelkoret Emmaus indleder gudstjenesten med.
Påskemorgen er der fest i kirken. Jesus er opstået. Vi synger gospel og de fedeste påskesalmer. Kirkens præst Thomas Risager taler om opstandelsen og hvad det betyder i vores liv.

Hør mere her:

podcast-large

Hosianna – Palmesøndag – Thomas Risager

Påsken begynder med Palmesøndag. Det er dagen, hvor vi ser på, hvordan Jesus modtages med palmegrene og Hosianna-råb i Jerusalems gader, da han ankommer til byen ridende på et æsel. Folket modtager ham jublende, men de undrer sig sikkert også over, at han kommer ridende på et æsel. De svarer lidt til, hvis Dronning Margrethe ankom på en Christiania-cykel.

Der er enorme forventninger knyttet til Jesus, men han lever ikke op til dem på helt den måde, som folk har forventet. Så i løbet af få dage skifter stemningen fra jubel til had. Langfredag råber folket på gaden ikke “hosianna”, men “Korsfæst manden!”

Hør mere her:

podcast-large

Fra forbud til Nåde – Thomas Risager

Kirkens præst Thomas Risager fortæller historien fra Johannesevangeliet, kapitel 2, om Jesus, som ankommer til templet og i ren og skær arrigskab driver de handlende ud. Jesus kommer op til et tempel, som fokuserer på menneskers ofringer og overholdelse af de mange regler og forbud. Jesus peger på, at alt skal ændres. At alt, hvad templet står for, skal blive helt anderledes. Endda på kun tre dage. Hvad han præcis taler om, er der ingen som er i stand til at forstå, men det kommer de til senere.

Hør mere her:

podcast-large

Dommen falder – Thomas Risager

Forleden faldt dommen i sagen om manden med den røde bil. Han blev idømt en streng straf.
Han har været nødt til at finde sig i, at der var en dommer, som skulle afgøre hans fremtid.

På næste søndag er det første søndag i advent, hvor vi i kirkerne glæder os over, at Jesus kom ind verden.
Men inden da er fokus på, at alle mennesker uden undtagelse, i følge Bibelen, må stå overfor Jesus, som vil bedømme vores liv. Er du klar til at dommen falder over dig?

podcast-large

Hellig Utilfredshed – Mai-Brit Tvilling & Thomas Risager

Hellig utilfredshed er, når du ser uretfærdighed og dit hjerte slås i stykker af det, på en sådan måde, at du ikke kan leve med, at uretfærdigheden består. Gud kalder dig til, at gøre en forskel.

Hør mere i dagens gudstjeneste, hvor præsterne Mai-Brit Tvilling fra Solrød Frikirke og Thomas Risager fra Odense Metodistkirke arbejder sammen om at lave en tale. Udgangspunktet er disse to bibeltekster:

1. Thessalonikerbrev Kapitel 2. vers 1-8. Paulus’ ophold i Thessalonika

v1  Brødre, I ved jo selv, at den indgang, vi fik hos jer, ikke var forgæves, v2  men skønt vi, som I ved, lige var blevet plaget og mishandlet i Filippi, fandt vi frimodighed i vor Gud til at forkynde hans evangelium for jer under megen kamp. v3  Vor forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig; v4  men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte. v5  Vi optrådte jo, som I ved, aldrig med smigrende ord og heller ikke med fordækt griskhed – det er Gud vidne på! v6  Vi søgte heller ikke anerkendelse hos mennesker, hverken hos jer eller andre, v7  og det skønt vi som Kristi apostle havde ret til at ligge jer til byrde. Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn, v8  sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv. For vi var kommet til at holde af jer.

Matthæusevangeliet kapitel 22 vers 34-46: Det største bud i loven

v34  Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, v35  og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: v36  »Mester, hvad er det største bud i loven?« v37  Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ v38  Det er det største og det første bud. v39  Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ v40  På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Davids søn eller Davids herre

v41  Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: v42  »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« v43  Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige:

v44  Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder? v45  Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« v46  Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.

Der kommer to små taler, som er adskilt af en video, som du må se, for at det giver mening.

podcast-large

podcast-large

De onde Vinbønder – Thomas Risager

I dag taler jeg over en tekst fra Matthæusevangeliet kapitel 21 om de onde vingårdsbønder. Når man læser den tekst, kan man godt blive lidt skræmt, men der er mening med galskaben. Jesus fortæller en lignelse – en historie, hvor han tager udgangspunkt i noget alle kender, og anvender det til at fortælle noget nyt og overraskende om Gud.

Hør mere her….

podcast-large

Er Herren på dette sted? – Thomas Risager

Er Gud hos os?

Det spørgsmål stiller alle mennesker ind i mellem.

Ligegyldigt om det nyt for os at tro, eller om vi har troet på Gud i en menneskealder, kommer vi alle sammen ud for situationer i livet, hvor vi kan komme til at tvivle på, om Gud har set os. Fatter han overhovedet, hvad vi står i livet?

Det er der ikke noget nyt i. I Bibelen finder vi en historie om mennesker i en ørken, som undrer sig over præcis dette. I dag taler jeg også om, at der er mennesker omkring Jesus, som ansigt til ansigt med ham, spørger om det samme: Er Gud hos os?

Hør mere her:

podcast-large

Har du noget at sige tak for? – Maria Bræstrup Aaskov

I dag handler talen om taknemmelighed – vi skal læse en tekst fra Bibelen hvor vi opmuntres til at være glade og sige tak. Af og til kan det føles umuligt, men lad os minde hinanden om den store forskel det vil gøre, hvis vi faktisk at havde den indstilling!
Maria Bræstrup Aaskov taler.

podcast-large

Vanens Magt 2/5 – Thomas Risager

Når vi taler om vaner, tænker vi oftest på de dårlige vaner, som for meget vin eller for meget tobak. Men faktisk er vaner en utroligt smart ting, fordi de aflaster vores hjerne. Hvad har det nu med tro at gøre, ja det kommer vi til at tale om de næste fem søndage i Metodistkirken.

Her er den anden af talerne, hvor Thomas Risager taler ud fra Matthæusevangeliet kapitel 14, 22-33 & Romerbrevet kapitel 10, 5-15.

podcast-large