Og de levede lykkeligt til deres dages ende 1/4

I januar måned handler gudstjenesterne om lykke, kærlighed, romantik, kærester og sex.

Det var kærlighed ved første blik, og de levede lykkeligt sammen til deres dages ende! Sådan optræder kærligheden ofte på film og i bøger – og drømmer vi ikke alle sammen om det?

I virkelighedens verden kommer lykken i parforholdet ikke

af sig selv. Det tror jeg, at vi alle kan tale med om.

Men hvad er det for nogle mekanismer, der er på spil, når to mennesker, som elsker hinanden, lever sammen?

Hvorfor bliver det nogle gange så besværligt, selvom alle intentioner er gode?

Er der mon svar på nogle af spørgsmålene i Bibelen?Skal man blive sammen for enhver pris?

Skal man blive sammen for børnenes skyld?

I det seneste år har vi oplevet flere familier gå i stykker, og vi har oplever flere par, der har fundet sammen og vi har viet flere af dem.

Kærlighed og parforhold er et centralt tema i et menneskes liv og i kirken her forsøger vi at tale om de ting, som fylder i vores helt almindelige liv, for kærligheden er jo fantastisk – og nogen gange smertefuld.

I dagens tale går vi ind bag den teologi, som ligger i skabelseshistorien, for gode input i de første af bibelens kapitler. Hør mere her:

podcast-large

Tillid – Taknemmelighed (Høstgudstjeneste)

I dag fejrer vi i kirken høstgudstjeneste. Det kan synes som en mærkelig ting, når nu vi bor inde midt i en af landets største byer. De færreste af os er i det daglige i nærheden af en gård eller en mark, en vi sætter jo hver dag mad på vores bord. Mad, som kommer fra markerne og staldende ude på landet.

Høstgudstjenesten minder os om, at mad på bordet ikke er nogen selvfølge. Alt hvad vi har er dybest set en gave fra Gud.

I en verden, hvor rigtigt mange mennesker faktisk sulter, er det værdifuldt en gang i mellem, at sætte sig ned og lade sig fylde af taknemmelighed over, at vi faktisk har mad på bordet. I det daglige liv stoler vi rigtigt meget på, at vore liv lykkes, og at vi kan fylde vores indkøbskurv, faktisk er dette jo et udtryk for en dyb tillid til at Gud nok skal sørge for os. En gang i mellem er det sundt at standse op og reflektere.