Gospelmeditation – Bøn for verden, Kom til mig.

Hør eller læs talen fra dagens gospelmeditation fra Metodistkirken i Odense.

af

1 5

Prædiken søndag d. 8. februar 2026.

Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.

Tekster: Matt 11,28-30.

Når Trump truer med at tage Grønland.

Når krigen i Ukraine bare bliver ved.

Når politikerne snakker og ingenting sker.

Når de hjemløse ikke har nogen steder at være i

vinterkulden.

Når børnene mobbes i skolen.

Når forældrene er syge og krævende og man er klemt

mellem dem og teenage børnene – sandwich generation.

Når chefen er en ufølsom skiderik.

Når pengene ikke rigtigt rækker.

Når klimaet går amok.

Vi ved godt, at alt det ikke er vores ansvar, men nogle

gange føles vægten af det bare som om, at det er.

Det kan føles som om, at vægten af alt det fylder og

ligger på vores skuldre.

Nogen gange kan bekymringerne trykke for brystet, så

det føles som om, man ikke rigtigt kan trække vejret ned i

maven.af

2 5

Vi ved godt med vores forstand, at det ikke er sådan,

men det føles sådan.

Jeg tror, det er sådan, fordi vi i udgangspunktet er

empatiske mennesker. Vi oplever, sanser, føler og ville et

eller andet sted ønske, at vi kunne gøre noget ved det

hele.

Det er en af vores menneskers superkræfter, at når vi ser

noget, som er urimeligt, så får vi lyst til at lave det om, så

forsøger vi at gøre noget.

Det har været med til at gøre verden til et bedre sted. Til

gengæld er det hårdt for os, når vi ikke kan gøre noget,

så kan vi føle os fanget og tynget af afmagten.

Afmagten er også en del af livet. En hård del af

tilværelsen.

Forleden læste jeg i Politiken, som nok er den avis i

Danmark, der er mest kritisk overfor religion og tro,

hvordan én af deres journalister var begyndt at tænde

radion på P1, hvor man hver morgen kan høre en

minigudstjeneste fra Københavns Domkirke.

Den lyttede han til, mens han vaskede op efter

morgenmaden. Og det er ikke fordi han var kristen eller

troende, som han selv skrev, men der var noget med at få

skiftet nyhedsstrømmen ud med salmesang, bibellæsning

og bønner for verden og hverdagen. Det undrede ham,

men det kunne noget.

Lige det med at få presset hele nyhedsstrømmen og alle

bekymringerne væk og få det byttet ud med sang, musik,af

3 5

bøn, bibellæsning og måske ovenikøbet et godt budskab

fra Gud, er lige præcis det, som denne aften er, eller kan

være.

En mulighed for at fylde os med godhed, nåde, tilgivelse

og kærlighed.

På et tidspunkt, sådan ret tidligt i den tre-fire års periode,

hvor Jesus går rundt, inden det bliver påsken, hvor han

korsfæstes, dør og opstår, siger Jesus:

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge

byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af

mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I

finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min

byrde er let.”

Jesus siger dette ovenpå en periode, hvor han har mødt

modstand og modvilje, så når han siger: “Kom til mig, alle

I der er trætte og bærer tunge byrder!” Så siges det ikke

på baggrund af, at alt er idyl, men faktisk på bagkanten af

modgang og træthed.

Jeg lægger mærke til, at han siger kom til MIG og ikke

kom til en lov, eller kom til et trossystem, eller kom og

præster, eller for den sags skyld, kom og vær del af en

kirke. Han siger bare kom til MIG.

Kom og vær sammen med, er det som ligger i luften.

Måske er tanken om at skulle forholde sig til Jesus

sværere end at skulle forholde sig til Gud, eller til

Helligånden, sådan er vi forskellige, og det er helt ok.af

4 5

Tanken i al kristen tro er, at det er en treenig Gud, som

rækker ud til os og som siger: Kom til mig, alle I er trætte

og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Treenig betyder blot at Gud har tre fremtoninger, men

dybest set er den samme.

Så uanset, hvordan din forholdning til det guddommelige

er, så lyder der stadig: “Kom til mig…”

Jeg vil give jer hvile. Det er altså helt ok at puste ud og

slappe af. Det er helt i orden bare at være.

Tag mit åg på dig, siger Jesus. Åh nej, skal jeg nu til at slæbe, tænker du måske. For et

åg er en tilpasset træ-bjælke som man brugte i

landbruget i gamle dage, og med den kan man virkelig

bære meget på en meget lettere måde.

Nu hviler vi ud, men når vi rejser os og går ud i

hverdagen igen, så banker udfordringerne jo på igen.

Tro på Gud, længsel mod tro, får dem ikke til at gå væk

igen. Sådan fungerer det ikke, men når man har hvilet i

Guds nærvær får man nye kræfter og kan gå videre.

Og med bare lidt tro, følger også at de byrder, som vi alle

sammen møder gennem livet, med Guds åg kan blive

lettere at bære, så de ikke får lov til at forhindre os i at

leve vores liv.

Så Trump, Ukraine, Grønland, politikerne, mobberne,

syge forældre, høje priser, klima og alt det der vi møder i

livet, kan bare komme an.

Nu hviler vi ud hos Gud, og om lidt rejser vi os og går

gennem livet, hvor byrderne opleves lettere.

5 5

Guds velsignelse på din vej.

Amen.

Hvad I alverden var det, han sagde?

Hør eller læs talen fra dagens gudstjeneste i Odense Metodistkirke.

1 5

Tale søndag d. 1. februar 2026.

Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.

Tekster: Mika 6,1-8 & salme 15 & 1. Kor 1,18-31 & Matt

5,1-12.

Hvad i alverden sagde han?!!!!

Sådan tror jeg, de der hørte Jesus tale, har sagt mange

gange.

Gang på gang vender Jesus fuldstændigt op og ned på

enhver opfattelse af verden, som tilhørerne med alle

deres forskellige baggrunde har haft.

Vi er ved indledningen til Bjergprædiken, som udgøres af

Matthæus kapitel 5,6 og 7. Dette er virkelig kernestof i

forhold til at forstå, hvad Jesus siger og hvad han står for.

Hermed en fed opfordring til at læse Bjergprædiken.

Nu håber jeg ikke, at jeg ødelægger dit syn på Bibelen,

men det er nok et udtryk for en vis redaktionel frihed, som

forfatterne bag Matthæusevangeliet tager sig, når de

lader Jesus holde en samlet tale i Bjergprædiken, men

rent fortælleteknisk er det genialt.

Hvis der var noget, man kunne i den kulturelle kontekst,

hvor evangelierne er blevet til, så var det at fortælle

historier.

Salige er de fattige i Ånden, for himmeriget er deres.

Salige er de som sørger, for de skal trøstes…..

Salig er ikke det mest benyttede ord på moderne dansk. I

Bibelen 2020 benytter man ordet heldig er i.

Det synes jeg faktisk er lidt uheldigt for der ligger en

noget dybere mening i ordet salig end blot at være heldig.af

2 5

Det skal vi forstå, for helt at fange hvor revolutionerende

og provokerende det Jesus siger her, er.

Det græske ord, der oversættes med salig, er makarios.

Det betyder ikke først og fremmest glad eller heldig, men

det er en erklæring af, eller omtale om et menneske, som

står i Guds favør og lever under Guds løfte.

Det er vigtigt, at vi forstår, og heri ligger provokationen, at

det ikke er en belønning, eller et udtryk for noget man har

opnået, fordi man har gjort et eller andet, for eksempel

levet efter reglerne, men en erklæring fra Jesus om, at

det ER sådan.

Jesus siger ikke:

“Bliv sådan, så skal I blive salige.”

Han siger:

“Salige er I, som allerede står dér, hvor livet er

skrøbeligt.”

Det er status, ikke præstation. Og det er er nu!

Det siger han til de mennesker, som bestemt ikke er

blandt dem som er på livets grønne gren.

Han siger det til dem, som det etablerede religiøse

samfund ser ned på.

Han siger det til dem, som ingen magt og indflydelse har i

samfundet.

Det er dem, Jesus erklærer tæt på Gud.

De her mennesker, som det gælder for alle mennesker,

kan ikke i sig selv, krampagtigt tilkæmpe sig frelsen eller

Guds nåde.af

3 5

Nåden er allerede givet.

På baggrund af det liv, som de fattige, de sagtmodige, de

sultne har, så har de ikke den misforståede

selvovervurdering og tro, at de kan af sig selv. De ved, at

de er helt afhængige af Gud, og derfor er de åbne overfor

Jesus, også selvom han tilsyneladende er på kant med

alt det de ved eller har hørt sagt om dem tidligere.

At være salig er at leve vendt mod Gud. At være fattig i Ånden, handler ikke om at være værdiløs, men om at

man netop ikke kan frelse sig selv.

Det er at leve ved at række sine hænder frem mod Gud i

afhængighed og tage imod fra Gud.

Salighed er et udtryk for relation til og med Gud.

At være salig er ikke at styre på det, men at høre hjemme

i Guds rige uanset.

Det er præcis det, Jesus erklærer her ved åbningen til

bjergprædiken.

Det er en stærk åbning, som alle prædikanter kan lære

af.

Hvis vi skal være ærlige, så lyder det ikke som en

opskrift på succes. Det lyder ikke som noget, der passer

særligt godt ind i en verden, hvor styrke, synlighed og

handlekraft ofte bliver regnet for de vigtigste værdier.

Og netop derfor er det, Jesus siger, så afgørende.

For han beskriver ikke, hvordan man vinder.

Han beskriver, hvordan man lever – i Guds rige.af

4 5

Og han siger: Salige er I.

Ikke: I bliver salige engang, hvis I tager jer sammen.

Ikke: I er salige, når I får styr på det hele.

Men: Salige er I – midt i det liv, I lever.

Her rammer Jesu ord overraskende præcist sammen

med profeten Mika. For Mika stiller det spørgsmål,

mange mennesker stadig stiller:

Hvad vil Gud egentlig med os?

Hvad forventer Gud? Hvad kræver Gud?

Og svaret i Mika 6,8 er næsten befriende enkelt – og

samtidig dybt udfordrende:

Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt,

hvad Herren kræver af dig:

Du skal handle retfærdigt,

vise trofast kærlighed

og årvågent vandre med din Gud.

Ingen lange ritualer. Ingen religiøse præstationer.

Men et liv, der tager form i retfærdighed, barmhjertighed

og ydmyghed.

Det er præcis det liv, Jesus folder ud i Bjergprædikenen.

I Guds rige er det ikke de mest højtråbende, der står

tættest på Gud.

Det er ikke de mest succesfulde.

Det er ikke dem, der har styr på det hele.5 5

af

Det er dem, der ved, at de har brug for Gud.

Dem, der sørger – og ikke lukker hjertet.

Dem, der tør være blide i en hård verden.

Dem, der skaber fred, selv når det er lettere at skabe

konflikt.

Det er nåden, der er på spil.

At Gud ikke venter på, at vi får styr på retfærdighed,

barmhjertighed og ydmyghed, før Gud elsker os.

Men at Guds kærlighed netop er det, der kalder os frem i

os, så vi med vores liv, ikke med det vi tror eller siger,

men med vores liv, er med til at gøre denne verden til et

bedre sted.

Amen.

Salme 578 Vi rækker vore hænder frem