Hør eller læs talen fra dagens gospelmeditation fra Metodistkirken i Odense.
af
1 5
Prædiken søndag d. 8. februar 2026.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: Matt 11,28-30.
Når Trump truer med at tage Grønland.
Når krigen i Ukraine bare bliver ved.
Når politikerne snakker og ingenting sker.
Når de hjemløse ikke har nogen steder at være i
vinterkulden.
Når børnene mobbes i skolen.
Når forældrene er syge og krævende og man er klemt
mellem dem og teenage børnene – sandwich generation.
Når chefen er en ufølsom skiderik.
Når pengene ikke rigtigt rækker.
Når klimaet går amok.
Vi ved godt, at alt det ikke er vores ansvar, men nogle
gange føles vægten af det bare som om, at det er.
Det kan føles som om, at vægten af alt det fylder og
ligger på vores skuldre.
Nogen gange kan bekymringerne trykke for brystet, så
det føles som om, man ikke rigtigt kan trække vejret ned i
maven.af
2 5
Vi ved godt med vores forstand, at det ikke er sådan,
men det føles sådan.
Jeg tror, det er sådan, fordi vi i udgangspunktet er
empatiske mennesker. Vi oplever, sanser, føler og ville et
eller andet sted ønske, at vi kunne gøre noget ved det
hele.
Det er en af vores menneskers superkræfter, at når vi ser
noget, som er urimeligt, så får vi lyst til at lave det om, så
forsøger vi at gøre noget.
Det har været med til at gøre verden til et bedre sted. Til
gengæld er det hårdt for os, når vi ikke kan gøre noget,
så kan vi føle os fanget og tynget af afmagten.
Afmagten er også en del af livet. En hård del af
tilværelsen.
Forleden læste jeg i Politiken, som nok er den avis i
Danmark, der er mest kritisk overfor religion og tro,
hvordan én af deres journalister var begyndt at tænde
radion på P1, hvor man hver morgen kan høre en
minigudstjeneste fra Københavns Domkirke.
Den lyttede han til, mens han vaskede op efter
morgenmaden. Og det er ikke fordi han var kristen eller
troende, som han selv skrev, men der var noget med at få
skiftet nyhedsstrømmen ud med salmesang, bibellæsning
og bønner for verden og hverdagen. Det undrede ham,
men det kunne noget.
Lige det med at få presset hele nyhedsstrømmen og alle
bekymringerne væk og få det byttet ud med sang, musik,af
3 5
bøn, bibellæsning og måske ovenikøbet et godt budskab
fra Gud, er lige præcis det, som denne aften er, eller kan
være.
En mulighed for at fylde os med godhed, nåde, tilgivelse
og kærlighed.
På et tidspunkt, sådan ret tidligt i den tre-fire års periode,
hvor Jesus går rundt, inden det bliver påsken, hvor han
korsfæstes, dør og opstår, siger Jesus:
“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge
byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af
mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I
finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min
byrde er let.”
Jesus siger dette ovenpå en periode, hvor han har mødt
modstand og modvilje, så når han siger: “Kom til mig, alle
I der er trætte og bærer tunge byrder!” Så siges det ikke
på baggrund af, at alt er idyl, men faktisk på bagkanten af
modgang og træthed.
Jeg lægger mærke til, at han siger kom til MIG og ikke
kom til en lov, eller kom til et trossystem, eller kom og
præster, eller for den sags skyld, kom og vær del af en
kirke. Han siger bare kom til MIG.
Kom og vær sammen med, er det som ligger i luften.
Måske er tanken om at skulle forholde sig til Jesus
sværere end at skulle forholde sig til Gud, eller til
Helligånden, sådan er vi forskellige, og det er helt ok.af
4 5
Tanken i al kristen tro er, at det er en treenig Gud, som
rækker ud til os og som siger: Kom til mig, alle I er trætte
og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”
Treenig betyder blot at Gud har tre fremtoninger, men
dybest set er den samme.
Så uanset, hvordan din forholdning til det guddommelige
er, så lyder der stadig: “Kom til mig…”
Jeg vil give jer hvile. Det er altså helt ok at puste ud og
slappe af. Det er helt i orden bare at være.
Tag mit åg på dig, siger Jesus. Åh nej, skal jeg nu til at slæbe, tænker du måske. For et
åg er en tilpasset træ-bjælke som man brugte i
landbruget i gamle dage, og med den kan man virkelig
bære meget på en meget lettere måde.
Nu hviler vi ud, men når vi rejser os og går ud i
hverdagen igen, så banker udfordringerne jo på igen.
Tro på Gud, længsel mod tro, får dem ikke til at gå væk
igen. Sådan fungerer det ikke, men når man har hvilet i
Guds nærvær får man nye kræfter og kan gå videre.
Og med bare lidt tro, følger også at de byrder, som vi alle
sammen møder gennem livet, med Guds åg kan blive
lettere at bære, så de ikke får lov til at forhindre os i at
leve vores liv.
Så Trump, Ukraine, Grønland, politikerne, mobberne,
syge forældre, høje priser, klima og alt det der vi møder i
livet, kan bare komme an.
Nu hviler vi ud hos Gud, og om lidt rejser vi os og går
gennem livet, hvor byrderne opleves lettere.
5 5
Guds velsignelse på din vej.
Amen.
