Hør eller læs talen fra dagens gudstjeneste i Odense Metodistkirke.

1 5
Tale søndag d. 1. februar 2026.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: Mika 6,1-8 & salme 15 & 1. Kor 1,18-31 & Matt
5,1-12.
Hvad i alverden sagde han?!!!!
Sådan tror jeg, de der hørte Jesus tale, har sagt mange
gange.
Gang på gang vender Jesus fuldstændigt op og ned på
enhver opfattelse af verden, som tilhørerne med alle
deres forskellige baggrunde har haft.
Vi er ved indledningen til Bjergprædiken, som udgøres af
Matthæus kapitel 5,6 og 7. Dette er virkelig kernestof i
forhold til at forstå, hvad Jesus siger og hvad han står for.
Hermed en fed opfordring til at læse Bjergprædiken.
Nu håber jeg ikke, at jeg ødelægger dit syn på Bibelen,
men det er nok et udtryk for en vis redaktionel frihed, som
forfatterne bag Matthæusevangeliet tager sig, når de
lader Jesus holde en samlet tale i Bjergprædiken, men
rent fortælleteknisk er det genialt.
Hvis der var noget, man kunne i den kulturelle kontekst,
hvor evangelierne er blevet til, så var det at fortælle
historier.
Salige er de fattige i Ånden, for himmeriget er deres.
Salige er de som sørger, for de skal trøstes…..
Salig er ikke det mest benyttede ord på moderne dansk. I
Bibelen 2020 benytter man ordet heldig er i.
Det synes jeg faktisk er lidt uheldigt for der ligger en
noget dybere mening i ordet salig end blot at være heldig.af
2 5
Det skal vi forstå, for helt at fange hvor revolutionerende
og provokerende det Jesus siger her, er.
Det græske ord, der oversættes med salig, er makarios.
Det betyder ikke først og fremmest glad eller heldig, men
det er en erklæring af, eller omtale om et menneske, som
står i Guds favør og lever under Guds løfte.
Det er vigtigt, at vi forstår, og heri ligger provokationen, at
det ikke er en belønning, eller et udtryk for noget man har
opnået, fordi man har gjort et eller andet, for eksempel
levet efter reglerne, men en erklæring fra Jesus om, at
det ER sådan.
Jesus siger ikke:
“Bliv sådan, så skal I blive salige.”
Han siger:
“Salige er I, som allerede står dér, hvor livet er
skrøbeligt.”
Det er status, ikke præstation. Og det er er nu!
Det siger han til de mennesker, som bestemt ikke er
blandt dem som er på livets grønne gren.
Han siger det til dem, som det etablerede religiøse
samfund ser ned på.
Han siger det til dem, som ingen magt og indflydelse har i
samfundet.
Det er dem, Jesus erklærer tæt på Gud.
De her mennesker, som det gælder for alle mennesker,
kan ikke i sig selv, krampagtigt tilkæmpe sig frelsen eller
Guds nåde.af
3 5
Nåden er allerede givet.
På baggrund af det liv, som de fattige, de sagtmodige, de
sultne har, så har de ikke den misforståede
selvovervurdering og tro, at de kan af sig selv. De ved, at
de er helt afhængige af Gud, og derfor er de åbne overfor
Jesus, også selvom han tilsyneladende er på kant med
alt det de ved eller har hørt sagt om dem tidligere.
At være salig er at leve vendt mod Gud. At være fattig i Ånden, handler ikke om at være værdiløs, men om at
man netop ikke kan frelse sig selv.
Det er at leve ved at række sine hænder frem mod Gud i
afhængighed og tage imod fra Gud.
Salighed er et udtryk for relation til og med Gud.
At være salig er ikke at styre på det, men at høre hjemme
i Guds rige uanset.
Det er præcis det, Jesus erklærer her ved åbningen til
bjergprædiken.
Det er en stærk åbning, som alle prædikanter kan lære
af.
Hvis vi skal være ærlige, så lyder det ikke som en
opskrift på succes. Det lyder ikke som noget, der passer
særligt godt ind i en verden, hvor styrke, synlighed og
handlekraft ofte bliver regnet for de vigtigste værdier.
Og netop derfor er det, Jesus siger, så afgørende.
For han beskriver ikke, hvordan man vinder.
Han beskriver, hvordan man lever – i Guds rige.af
4 5
Og han siger: Salige er I.
Ikke: I bliver salige engang, hvis I tager jer sammen.
Ikke: I er salige, når I får styr på det hele.
Men: Salige er I – midt i det liv, I lever.
Her rammer Jesu ord overraskende præcist sammen
med profeten Mika. For Mika stiller det spørgsmål,
mange mennesker stadig stiller:
Hvad vil Gud egentlig med os?
Hvad forventer Gud? Hvad kræver Gud?
Og svaret i Mika 6,8 er næsten befriende enkelt – og
samtidig dybt udfordrende:
Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt,
hvad Herren kræver af dig:
Du skal handle retfærdigt,
vise trofast kærlighed
og årvågent vandre med din Gud.
Ingen lange ritualer. Ingen religiøse præstationer.
Men et liv, der tager form i retfærdighed, barmhjertighed
og ydmyghed.
Det er præcis det liv, Jesus folder ud i Bjergprædikenen.
I Guds rige er det ikke de mest højtråbende, der står
tættest på Gud.
Det er ikke de mest succesfulde.
Det er ikke dem, der har styr på det hele.5 5
af
Det er dem, der ved, at de har brug for Gud.
Dem, der sørger – og ikke lukker hjertet.
Dem, der tør være blide i en hård verden.
Dem, der skaber fred, selv når det er lettere at skabe
konflikt.
Det er nåden, der er på spil.
At Gud ikke venter på, at vi får styr på retfærdighed,
barmhjertighed og ydmyghed, før Gud elsker os.
Men at Guds kærlighed netop er det, der kalder os frem i
os, så vi med vores liv, ikke med det vi tror eller siger,
men med vores liv, er med til at gøre denne verden til et
bedre sted.
Amen.
Salme 578 Vi rækker vore hænder frem