Hør eller læs talen fra gudstjenesten fra Metodistkirken i Odense. Søndag d. 1. marts 2026.
af
1 6
Prædiken søndag d. 1. marts 2026.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: 1. Mos 12,1-4 & Salme 121 & Rom 4,1-5,13-17
& Joh 3,1-17.
I USA er det ikke ualmindeligt at omtale sig selv som
“born again Christian.”
Det gjorde f.eks. den tidligere præsident George Busch,
der i øvrigt er medlem af The United Methodist Church.
Jeg har til dato tilgode at møde en dansker, som omtaler
sig selv som genfødt kristen.
Da Nikodemus står overfor Jesus, triller øjenene rundt i
hovedet på ham, da Jesus fortæller ham, at han må
fødes på ny.
Jeg forstår, at Nikodemus ser det ganske bogstaveligt,
som en kropslig genfødsel. Et menneske kan da ikke for
anden gang komme ind i sin moders liv og fødes på ny,
som han konstaterer.
Hvis det er det, det handler om, så er der da et par ting
med mit korpus, som jeg gerne ser genfødt.
Men det er ikke helt det Jesus siger, han taler om en
åndelig genfødsel.
Det samme ser man mange gange underbygget hos
Paulus, som taler om at mennesker ved ro forvandles iaf
2 6
en sådan grad, at de får nyt liv. De er ikke længere den
samme.1
Det tænker jeg, at vi kender. Mennesker, som har fundet
tro, og nu fremstår helt forvandlede eller forandrede, om
du vil.
Måske er du selv en af dem, som efter at have fundet tro
og opdaget at Guds kærlighed gælder netop dig, og i dag
er du en anden, end den du var.
Jeg synes, vi ser det med mennesker i vores kirke. Jeg
kan i alt fald godt nævne nogle.
I så fald er du heldig, og jeg er en smule misundelig. Jeg
har det nemlig ikke sådan.
Faktisk har jeg det sådan, at jeg ikke kan huske, at jeg
ikke har haft tro. Det er altid der hos mig, med den tvivl,
som nu en gang også altid følger med.
Fortællingen her er kernestof i Ny Testamente, selvom vi
kun finder den her hos Johannes. Så det er altså en
fortælling, som det er godt at lægge sig på sinde, fordi
den siger os noget helt centralt om, hvad tro er for noget.
Nikodemus, som står overfor Jesus, er en jødisk lærd.
Han er formodentlig farisær og altså virkelig en af den
1
Hos Paulus spiller tanken om genfødsel en vigtig rolle, men
han bruger ikke altid præcis det samme ord som i senere
kristen teologi. I stedet taler han ofte om nyt liv, ny skabning
eller at dø og opstå med Kristus
Eksempelvis 2. Kor 5,17 eller Titus 3,5af
3 6
jødiske elites topfolk. Han er belæst, forstår sig på Gud
og jødisk tro og tænkning. Han er en god from mand,
men der mangler noget i hans liv. Der er en længsel, som
vækkes, når han hører, hvad Jesus siger.
Ofte ser vi farisæerne som i modsætning til Jesus, men tit
er det sikkert sådan, at det ofte er dem, som Jesus har
en konfrontation med, netop fordi de er tæt på Jesus og
aktivt opsøger ham, fordi de vil forstå.
At deres ideverden, så er så radikalt anderledes end det
Jesus står for, gør at konfrontationen bliver tydelig.
Og så er det et godt fortælleteknisk greb at gribe sådan
en samtale, hvor modsætninger står overfor hinanden.
Sådan fungerer evangelierne, de fortæller historier.
Alt det, Nikodemus har hørt om Jesus, har vækket noget i
ham, som han ikke forstår med den vidensbaggrund, han
har.
Han ved, at han bare skal se Jesus og skal tale med
ham.
Så en sen nattetime, måske fordi han ikke ønsker de
jødiske ledere skal se ham, står han altså ansigt til ansigt
med Jesus, præcis som han havde længtes efter.
Jesus siger til ham: “Sandelig, sandelig siger jeg dig:
Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.”2
Det er på dansk en lidt låst formulering, for indholdet i det
græske sprog er lidt mere finurligt. De græske ord
2
Joh 3,3af
4 6
γεννηθῇ ἄνωθεν, som betyder både født igen, men
også født ovenfra. 3
Personligt foretrækker jeg forståelsen, som født ovenfra
idet det fjerner den bogstavelige fornemmelse af det, som
helt tydeligt blokerer lidt for Nikodemus, og gør det mere
tydeligt, at det er Gud, som er spil.
Når Gud er på spil, sprænges alle rammer og farisæiske
regler. Noget nyt bliver til. Nyt liv spirer frem.
Det er meget muligt, at denne fornemmelse af, at blive
født på ny, er lidt højtravende for os. For det er alligevel
lidt besynderligt, ikke sandt.
Alligevel vil jeg påstå, at det er en del af vores
metodistiske DNA, både som historie og teologi.
Historien er den, at vores kirkefar, John Wesley, selv
oplevede noget i retning af at blive født ovenfra.
John Wesley var teolog, præst i den anglikanske kirke,
leder af en vækkelsesbevægelse – metodisterne. Han var
lærer ved Oxford Universitet, dermed må man betegne
ham som en rigtig intellektuel.
Johan Wesley underviste, prædikede, skrev og var
optaget af at organisere vækkelsen i socialt arbejde.
3
γεννηθῇ ἄνωθεν
be born from above
V-ASP-3S fAdvaf
5 6
Groft sagt var hans teologi og tro funderet i hans
glimrende forstand og store intellekt.
Men så skete der noget.
Datoen er den 24. maj 1738 henad kvart i ni om aftenen.
Det ved vi helt præcist, fordi John Wesley minutiøst skrev
dagbog, og dem har forskerne adgang til den dag i dag.
Den aften deltog John Wesley i det, vi idag vil kalde en
smågruppe. Indholdet lyder noget kedeligt, når jeg ser på
det i dag. Der var én, der læste op fra Luthers fortale til
Romerbrevet i bibelen. Det kan ikke blive meget mere
tørt end det.
Mens Wesley lytter til dette, føler han sit hjerte så
forunderligt varmt ved tanken om, at Jesu død og
opstandelse var for netop ham. Han blev så ramt af Guds
kærlighed, at hans tro ikke længere kun var i hovedet,
men også blev en hjertesag.
Han var ikke den samme, da han gik, som da han kom.
Dette forandrede ikke kun John Wesley. Det var ikke kun
ham, som blev født fra oven, men også hele den
bevægelse og senere kirke, som kan komme til at være
kirkefader for – vores kirke.
Guds Ånd kan give nyt liv, og i Jesu møde med
Nikodemus bliver det klart, at Guds nåde og kærlighed
kan gøre et menneske nyt.af
6 6
Jeg tror, Nikodmus blev en anden. Han forsvarer Jesus,
da de roligøse ledere vil dømme ham. 4
Han kommer med
kostbare salver ved Jesu begravelse. 5
Det kunne Gud gøre med en halvgammel præst, som
havde hovedet fyldt med tro, men stadig længtes i sit
hjerte.
Det har Gud gjort med mennesker i denne kirke, og ved
du hvad, det kan også ske for dig!
Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må
fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører
den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og
hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er
født af Ånden.«6
Amen
Salme: 578 Vi rækker vore hænder frem
4
5
6
Joh 7,45-53
Joh 19,39-42
Joh 3,7-8