Læs talen fra gudstjenesten søndag d. 29. marts 2026 fra hhv. Rønne og Odense Metodistkirke.
Talen blev ikke optaget, derfor findes den ikke som podcast.
af
1 6
Prædiken d. 29. marts 2026 – Palmesøndag.
Metodistkirken i Rønne. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: Salme 118,1-2,19-29 &Matt 21,1-11
Mit gæt er, at mange af os lavede det samme tirsdag
aften.
Vi så fjernsyn, tjekkede hjemmesider og holdt øje med
partiledernes sociale medier. Mit gæt er også, at jo yngre
vi er, jo mere af alt dette gjorde vi samtidig.
Jeg går temmelig meget op i politik, og en valgaften
opsluger mig totalt. Jeg var desværre ikke hjemme, men
sad på et hotel i Oslo og fulgte med på både computer,
telefon og iPad. Og ja, jeg har brevstemt.
Det blev en lang aften, og der var mange ting i den, som
fik mig til at tænke på Jerusalem og palmesøndag, og de
øvrige dage i påsken også.
De tv-billeder, som får mig til at tænke på bibelens
historie om palmesøndag, er partiledernes ankomst til
deres respektive valgfester. Der er så mange paralleller.
Alt, hvad der kan krybe og gå fra partierne, er samlet, for
dette vil man ikke gå glip af. Man er midt i en historisk
begivenhed, og man er så klar til at modtage sin
partileder.
Man er ventet med flag, skilte, valgplakater, mad og
drikke, og så ankommer partilederen under kæmpe jubel,
og forsamlingen brøler og jubler.
Troels er for lækker, Danmark har brug for en social
demokratisk regering… Det handler ikke om nogen, men
om noget….af
2 6
Det er jubelscener, det er håb om forandring, og alt bliver
udlagt som en sejr, for de stakkels partiledere skal sige
noget til deres partifæller, pressen og dermed til alle os
andre.
Video af Lars Løkkes ankomst
Det er nærmest én til én den situation, vi dumper ned i
fortællingen fra Matthæusevangeliet.
Jublen, glæden, forventningerne, kaosset er det samme.
Nu kommer han, som vi har ventet på.
Nu ser vi ham, som kommer og gør alting nyt.
Nu sker det.
Der blev råbt og skreget, fuldstændigt, som vi så det
forleden:
“Hosianna, Davids søn!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Hosianna i det højeste!”1
Hosianna har en stærk betydning. En bøn om frelse og
hjælp, som tages fra Salme 118,25.
Herre, frels dog!”
Samtidigt kommer råbet om velsignelse og taksigelse.
1
Matt 21,9 (Krydshenvisning:
Mark 11,1-11
Luk 19,28-40
Joh 12,12-19
Sl 118,25-26 148,1
Matt 23,39)af
3 6
Så dobbeltheden: Frels os – Tak for at du kommer med
velsignelsen.
Der kommer en dyb, dyb længsel og håb til udtryk her.
Man venter en forløsning, som man i grove træk har
ventet på siden Kong Davids riges fald 1000 år før dette
øjeblik.
Problemerne i samfundet er reelle, farisæernes og
sadukæernes “partiprogrammer og religøse svar” nyder
ikke troværdighed.
Samtidigt er landet jo besat af en brutal romersk
besættelsesmagt.
På den anden side har de gamle profeters forkyndelse
skabt en klangbund af håb blandt mennesker. Alle har
hørt om Jesus, om hans mirakler, om hans måde at tale
om Gud på, om hans radikale livsførelse, hvori han
vender alt på hovedet og løfter den udsatte frem. Det
giver håb.
Det er al denne forventning og håb, som er bygget op,
der finder sin forløsning, da han kommer ridende ind i
kaosset i Jerusalems smalle gader, hvor folket jublende
modtager ham.
Men hov, hvad er det dog? Er det et æsel, han sidder på?
Hvor er det besynderligt? Det er jo ikke sådan en konge
der kommer?
Der skal nok være skriftkloge mennesker i mængden,
som står og griner lidt i skægget, fordi de godt kender
profetien om Davidsrigets genoprettelse fra Zachariasaf
4 6
2
Bog , som forudsiger præcis denne mærkelige og på
mange måder uværdige ankomst.
Men for mange er dette langt væk fra den forventning, de
havde dannet sig et billede af i deres hoveder.
Der er ikke noget som at blive skuffet, når ens
forventninger ikke mødes. Det skal vi nok komme til at
se, når vores politikere skal til at sluge kameler på stribe
og trække i land på mange af de splittende ting, de har
sagt i valgkampens hede, når nu de bliver nødt til at
arbejde sammen med mennesker, de har sagt, at de ikke
vil være i stue med.
Uden at foregribe begivenhedernes gang i påsken. Så er
det min overbevisning, at mange af de jublende
mennesker havde en forventning om, at Jesus og måske
hans disciple ville tage et gevaldigt opgør med magten i
Jerusalem. Nogen havde helt sikkert forventet, at Jesus
ville have mobiliseret Jerusalems religøse og samlet dem
i en modstandsbevægelse, som havde taget kampen op
med magthaverne og besættelsesmagten, for profetierne
sagde jo, at en ny konge var på vej.
Vi ved i dag, at Jesus tager et opgør.
Vi forstår i dag, at Jesus gjorde det, som han havde lagt
op til i alt, hvad han har sagt.
2
Zak 9,9: “Bryd ud i jubel, Zions datter,
råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
retfærdig og sejrrig,
sagtmodig, ridende på et æsel,
på en æselhoppes føl.af
5 6
Vi tror i dag, uden at spolere påskens historie, at Jesu
lidelse, død på korset og ikke mindst hans opstandelse til
nyt liv, gjorde langt mere end noget oprør kunne have
gjort og havde effekt langt ud over tid og sted.
Jeg tror, at mange af dem, der jublende modtog, var
blandt dem, der stod og råbte korsfæst manden, da de fik
chancen for det.
Det mener jeg, fordi Jesus så markant gjorde og sagde
ting, om ikke passede ind i de forventninger, som den
jublende mængde havde.
Alt, der skete i påsken, er naturligvis i overensstemmelse
med Guds plan, så det er ikke tilfældigt.
Denne palmesøndag vil jeg tænke over, hvordan jeg mon
havde reageret i bevægelsen fra ekstatisk modtagelse
med høje forventninger til “Hvad laver han?”
Som kirke taler vi om, at vi her i sær kan have et
personligt forhold til Gud. Hele tanken bag det er
forekommende nåde, så det ikke er os, der skal finde
Gud, men os der skal indse, at vi er fundet, at Gud er
kommet til os.
Ikke så pompøst som i Jerusalem på Palmesøndag, men
3
i den sagte susen ….
Jeg tænker over, at mine forventninger til Gud og til
hvordan Gud er, måske kan komme til at stå i vejen for
mig selv, og for Gud, når han kommer til mig i mit liv.
3
JF 1. Kong 19,11-13af
6 6
Du og jeg, og mange af os har gået i kirke i mange år, vi
kan have al mulig viden om Gud, om Jesus og om
Helligånden.
Men vi kan ikke kontrollere, hvordan Gud bevæger sig i
verden, blandt os.
Et af vores politiske partier slår sig op på at sige, at det
ikke handler om nogen, men om noget.
Lige præcis med Jesus, som kommer til Jerusalem, til os,
der tror, jeg tror det forholder sig omvendt.
Der handler det ikke om noget, men om NOGEN.
Det handler om Jesus, som kommer og ikke hvad vi tror
vi ved.
Lad os have åbne sind, åbne herter og åbne døre, for der
kommer én ridende på et æsel.
Mattæus slutter sin beretning af med:
“Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen,
og folk spurgte: »Hvem er han?« og skarerne svarede:
»Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.”4
Det handel om HAM.
Amen
4
Matt 21,10-11.