Læs eller hør talen fra aftenens gospelgudstjeneste med Gospelkoret Emmaus i Metodistkirken.
af
1 5
Prædiken søndag d. 27. april 2026.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: 1. Thess 5,16-18 & Fil 4,4-7
Gospelgudstjeneste med Emmaus – Taknemmelighed
Måske kender du dig selv, eller én tæt på dig, i det
eksempel, som jeg kaster ud her, som indledning til en
tale om taknemmelighed.
Et menneske, som kan se på sit liv, hvor alt egentlig er i
orden.
Der er en familie, de er sunde og raske. Det går børnene
godt. Der er gode venner. Karrieren er helt acceptabel,
man bor et helt ok sted. Man kan altid ønske sig flere
penge, men det er faktisk okay.
Set i forhold til så mange andre, og især da hvis man
løfter blikket og ser til Ukraine eller Mellemøsten, så er
der jo ikke noget at klage over.
Men lykkelig er alligevel for stort et ord.
Den ene dag tager den anden og man er nærmest sådan
bare, ja ok altså.
Uden at vi skal have en samtale om det her, er det så
noget, vi kan genkende?
Jeg kan i perioder genkende det, og det sker, at der er
nogen der omtaler mig som en gammel sur mand.
Det er underligt, at vi mennesker har så let ved at vores
fokus fanges af det, som vi ikke synes er ok, og at detaf
2 5
kommer til at fylde utroligt meget, selvom alt omkring os,
faktisk er helt fint.
Her er taknemmelighed lidt langt væk, men så er man
ikke alene.
Det er altså meget menneskeligt.
Min tjeneste som præst i en global kirke bringer mig ofte
sammen med mennesker, som lever liv, der er radikalt
anderledes end mit.
Jeg har kollegaer alle mulige steder, og lad os bare sige
det sådan, at deres forhold er anderledes end mine.
Jeg er helt med på, at penge ikke er alt, men jeg har
kollegaer i Angola, som skal være meget tilfredse, hvis
det lykkes at få en månedsløn på $100.
Med al risiko for at generalisere og presse citronen for
hårdt, så er det sjældent de præster, jeg kender fra fattige
egne af verden, som brokker sig over tilværelsen. Det er
langt mere udbredt blandt mennesker, som har hverdage,
der ligner mine.
Måske er en af baggrundene her, at vi lever i et samfund,
så fyldt med diverse sikkerhedsnet og goder, at vi nemt
kommer til at se på mange ting i livet, eller selve livet, for
den sags skyld, som noget, vi har ret til – en rettighed!
De af os, der har prøvet at være meget syge, eller være i
ulykker, vi ved, at livet, vi har, kan forsvinde mellem
fingrene på os i løbet af et splitsekund.
Er livet en rettighed, som man har krav på, eller er det en
gave, som man kan være taknemmelig for?af
3 5
I teologiske kredse er tyskeren Albert Schweitzer ofte
tilskrevet følgende:
“Det er ikke lykken, der gør os taknemmelige, men
taknemmeligheden, der gør os lykkelige.”
Bliver vores gængse opfattelse af taknemmelighed ikke
vendt på hovedet her? Skal taknemmeligheden være en
forudsætning for lykken og ikke omvendt?
Taknemmelighed kommer vi aldrig til at føle overfor en
rettighed, men vi kan opleve det i forhold til en gave. I
forhold til noget, som sker uventet.
Hvordan mon vores opfattelse af livet og verden ville
være, hvis udgangspunktet var taknemmelighed?
Hvis vi startede med at sige til os selv, og måske endda
vores partner: “Jeg er taknemmelig for mit liv, jeg er
taknemmelig for dig!”
Hvad mon det vil gøre med vores opfattelse af
tilværelsen?
Jo, der sker meget ondt i verden, og det skal vi ikke
vende ryggen til.
Men hvad hvis vi så alt det gode, som også sker?
Der er vitterligt mange gode ting. Andelen af mennesker,
der lever i ekstrem fattigdom, er væsentligt reduceret.af
4 5
Vi bliver bedre til at behandle sygdomme, der er flere
mennesker, der lærer at læse og regne, … Og sådan kan
vi blive ved med at nævne positive udviklinger.
Der er egentlig en hel del at være taknemmelig for.
De fleste mennesker, uanset om man kalder sig troende,
beder til Gud, hvis vi presses nok. Jeg vil hævde, at det
er lige så menneskeligt, at vi får sendt en tanke til Gud,
eller hvad vi nu kalder ham eller hende, med tak, når
noget uventet fedt viser sig i vores liv.
Taknemmelighed viser os vej til Gud og forbinder os til
Gud.
De første kristne skilte sig ud ved at have
taknemmelighed som en livsform, og ikke kun en følelse.
Det kommer til udtryk i et af de allerførste bibelske
skrifter, hvor der står: “Vær altid glade, bed uophørligt,
sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med
jer i Kristus Jesus.” (1. Thess 5,16-18)
Hvordan kan det se ud i 2026?
Husk at sige tak! Ikke for at opføre os dannet, men for
ikke at gøre livet småt og os selv mindre.
Uden tak reducerer vi alting til selvfølgeligheder til
rettigheder.
Der er ikke langt fra det selvfølgelige til det ligegyldige.
Uden taknemmelighed bliver tilværelsen glædesløs, flad
og kynisk.
Tæl dine gaver: Kroppen, føden, vennerne, fuglesangen,
musikken, din elskede – at du overhovedet kan trække
vejret frit.5 5
af
Og husk så at sige Gud tak!
Taknemmeligheden er en livsform, og den
taknemmelighed kommer måske før følelsen af
taknemmelighed.
Og hvis Albert Schweitzer har ret, så kan
taknemmeligheden ligefrem føre til lykke.
Men det begynder alt sammnen med at sige tak under
alle forhold, som Thessalonikernbrevet opfordrede de
første kristne og os til.
Jeg tænker, at det er værd at prøve.
TAK
Amen