Hør eller læs talen fra dagens gudstjeneste i Odense Metodistkirke
af
1 5
Prædiken søndag d. 6. september 2026.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: Mark 12,28-34
Se op, løft op!
Hvad skal jeg gøre?
Hvad er rigtigt og hvad er forkert?
Hvordan skal jeg tro?
Alle disse spørgsmål er, tror jeg, alment menneskelige
spørgsmål. Spørgsmål som alle mennesker, med
variationer i sproget selvfølgelig, stiller sig selv?
Kan jeg finde den rigtige bog, den rigtige podcast eller
måske endda den rigtige kirke?
I øjeblikket oplever kirkerne en søgning af især unge
mænd, og noget af det, som de efterspørger, er, at nogen
fortæller dem, hvilke regler de skal følge – ikke bare for at
blive gode kristne, men faktisk ordentlige mennesker –
rigtige mænd, om du vil.
Fokus er på regler, altså klarhed over, hvad jeg skal og
ikke må.
Da Jesus kommer ind i Jerusalem, møder han en kultur,
hvor jødedommen er mainstream, hvor det store tempel
var dominerende, og hos nogle af farisæerne og de
skriftkloge blev regelfortolkningen ligefrem ekstrem.af
2 5
Inde i Jerusalem var der en skriftklog, som havde
overværet, hvordan Jesus havde diskuteret flere emner
med religiøse ledere, som var meget optaget af regler.
Det er vigtigt at understrege, at mange af disse mænd
var oprigtigt optaget af at leve det gode liv, og at gøre alt
rigtigt.
Hvis man skal være lidt kæk, så kan man godt sige, at
det nogle gange blev på bekostning af det
medmenneskelige.
Nu kommer der en af dem, som har lært om alle de
mange regler, man skal følge. Han spørger Jesus:
“Hvilket er det første af alle bud?”
Med andre ord, hvad er det vigtigste?
Jesus citerer to steder fra loven 1
og lægger dem sammen
til ét bud.
Først kommer den gamle jødiske trosbekendelse
efterfulgt af det revolutionerende bud om at elske sin
næste.
“Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren
vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud
af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og
af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din
næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end
disse.”2
Jeg lægger mærke til, at Jesus udfodrer den unge mand
til at elske Gud med fuld styrke. Så det at elske Gud, er
1
2
5. Mos 6,4-5 + 3. Mos 19,18.
Mark 12, 29-31af
3 5
ikke ment som sådan et hobbyprojekt, man kan tage frem
en gang imellem, men som en helhjertet praksis.
Praksisdelen følger i den anden halvdel her, for dette
handler ikke om følelser, men om at finde en livsstil. En
måde at udfolde livet på.
Vi ser også her, hvordan tro bliver løftet fra at være et
individuelt selvrealiseringsprojekt til at blive en livsform,
en livs attitude, som begyndende i det små, kan gøre
denne verden til et bedre sted.
Her kommer revolutionen: “Du skal elske din næste som
dig selv!”
Jeg tror, at næstekærligheden, som har sit udspring i
Guds kærlighed til os, og som fremkaldte en
menneskelighed med tro og gode gerninger som
katalysator, i meget høj grad var appellerende ind i den
verden, hvor tro kunne angribes for at være et regelret liv
med henblik på selv at opnå et godt forhold til Gud.
Troen på Jesus blev social og løftede blikket fra reglerne
mod Gud og fra Gud mod næsten.
Fællesskabet løfter, fordi min tro også handler om dit
velbefindende, om dit liv og vores verden.
Mere end noget andet var det det, som gjorde, at
kristendommen i løbet af de første par hundrede år efter
Jesus spredte sig som nyt liv fra et par håndfulde
mennesker i Jerusalem til at sprede sig hele vejen rundt
om Middelhavet.
Tro viser sig konkret i omsorg for mennesker, i ønsket om
at drive refærdighed frem.af
4 5
Det er i høj grad også kirkerne rundt om i verden, som
påpeger det socialt uretfærdige i klimaforandringerne og
kæmper for at få politikerne til at forstå alvoren i
klimakrisen.
Tro bliver altså at løfte blikket fra sin egen navle og se op.
De gamle medlemmer af kirken vil huske
ungdomsforeningens gamle slogan: Se op, Løft op!
Helt genialt, hvis I spørger mig.
Når vi døber en skøn dreng, som vi har gjort i dag, så
handler det ikke kun om Vilfred, om Albert, Laura og
Thomas. Men hele fællesskabet, som er her i dag, er en
del af familiens liv. Vi er alle blevet opfordret til at tage del
i Vilfred og hans families liv, ve og vel og til at huske dem
i vore bønner.
I et samfund, hvor familie er spredt ud over det hele, så
er det slet ikke så dum en tanke.
Hvordan skal jeg leve? Hvad skal jeg høre? Hvad skal
jeg læse? Hvad skal jeg tro?
På mange måder blotlægger Jesus kernen i al tale om tro
og liv for den sags skyld.
Du skal elske Gud, du skal elske din næste.
Kærlighed er altså ikke kun følelser eller ord. Kærlighed
er handlinger.5 5
af
Løft blikket fra dig selv, se op. Gør hvad du kan, så er du
ikke langt fra Guds rige, for nu at blive i ordene fra
Markusevangeliet.
Hvor mon der i den næste uge er behov for at vi som
kirke, at du som menneske, ser op og løfter op?
Amen.
Salme: Vi rækker vore hænder frem.