Blessings – Taknemmelighed

Det er så nemt, når hverdagen kører derudaf, at fokusere på de ting, som vi ikke synes vi kan nå. De ting, som kan være irriterende.

På jobbet er chefen urimelig i sine forventinger til hvad vi kan nå. Og hvordan er det lige med kærligheden, hvornår har vi siddet ned og kigget vores elskede i øjenene og haft tid til den gode snak. Og hvis man ikke har en kæreste, hvorfor vil det ikke lykkes? Hvad er der galt med mig?

Alle de andre har så mange penge og jeg kæmper for at få det hele til at hænge sammen. Hvordan får de andre råd til at tage på skiferie i Colorado?

Veninden løber hver dag, men hvis jeg kommer ud to gange om måneden, så er det fantastisk, mens jeg kan mærke at fedtet kommer snigende på min krop, jeg har ikke energien og nu er det ved at være den mærke tid. Nu orker jeg slet ikke.

Det er så let at fokusere på de ting i livet, som er hårdt.

Jeg påstår at vi sommetider fokuserer vi på alt det som er skidt i vores liv …og det har den ubehagelige konsekvens, at vi glemmer at være taknemmelige for alt det gode … Når vi bare tænker os om, kan vi jo alle finde masser af smukke ting i vores liv! …