Yes, we can!
Ordene gav genlyd over hel verden, da den unge politiker Barack Obama vandt sin plads ved skrivebordet i det Ovale Kontor. Ja, vi kan! Håbene til ham som verdens mægtiges leder var enorme. Var han en ny Jesus for Amerika?
Sådan kunne man næsten tro, at nogen så ham, da han gjorde sit indtog i Washington.
I dag Palmesøndag fortæller jeg historien om Jesus, som indtager Jerusalem. Det er blevet Palmesøndag og forventningerne til Jesus er enorme. Nu begynder påsken.
Hør mere her:
Du kan også læse talen her. Bemærk dog, at det talte ord, ofte afviger en del fra det skrevne.
Prædiken søndag d. 20. marts 2016.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: Lukas 19, 28-40. Palmesøndag.
Yes, we can!
Ordene gav genlyd over hel verden, da den unge politiker Barack Obama vandt sin plads ved skrivebordet i det Ovale Kontor.
Ja, vi kan! Håbene til ham som verdens mægtiges leder var enorme, var han en ny Jesus for Amerika?
Sådan kunne man næsten tro, at nogen så ham, da han gjorde sit indtog i Washington.
Yes we can!
Samtidigt med at Obama blev præsident begyndte jeg, at studere i Washington DC. De næste fire år var jeg i USA 2 gange 14 dage om året.
Jeg var som så mange dybt imponeret over Obama og hans evne til at holde taler. Det er jeg stadig. For ikke længe siden blev en ung sort præst skudt under et smågruppemøde. Clemente Pickney var i øvrigt student på det samme Doctor of Ministry track, som jeg læste på Wesley Seminary.
Det var Obama, som holdt talen til hans begravelse. Det er den bedste prædiken jeg nogen sinde har hørt. Find den på Youtube.
Obama er fantastisk – synes jeg.
Det var vildt fascinerende at opleve, hvordan Washington og de amerikanere fra hele USA, som jeg læste sammen med, var fuldstændigt euforiske over den nye præsident.
Nu skulle Washington politikerne have et spark bagi i. Nu skulle der være reformer. Nu kom der en ny tid.
Når man gik i byen var der plakater, skilte og Obama marchandise over alt. Yes we can……
Den stemning vendte ret hurtigt.
De følgende besøg i Washington handlede mere og mere om, hvor elendig Obama var og hvor skuffede folk var over ham. Selv nogle af dem, som var allermest euforiske var dybt skuffede og desillusionerede.
“Yes we can” blev til “No we can’t”
Jesus blev modtaget med samme enorme eufori og forventningerne til ham var enorme.
Folk råbte ikke “Yes, we can!” efter ham, men Hosianna – Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn.
For i folkets øjne, så var der brug for en luftforandring. Den sidste succesfulde konge, som havde regeret og leveret storhed var Kong David, godt tusind år, før Jesus rider ind i byen.
Esajas og andre med ham, havde lagt grunden til de enorme forventninger, fordi de gennem mere end 500 år, har lagt navn til drømme og profetier om, at Gud nok skal gribe ind og give dem den konge og den tryghed, som de så desparat ønsker sig.
De modtog Jesus om ny konge i Jerusalem, som kogte af liv, fordi det var tid at fejre den jødiske påske. Så alle – næsten da – var i Jerusalem.
Nu gik gik alle profetierne i opfyldelse. Nu kom kongen.
Disciplene råbte højest. Velsignet være han som kommer i Herrens navn.
Folket stemte i og viftede med deres palmegrene, for det er nu det sker. Det er nu, Gud griber ind.
Men hvad er nu det.
Han kommer ikke som en krigskonge, men på et æsel. På et pakdyr.
Det er helt uhørt.
Allerede der bør de vide, at noget er helt anderledes end de har forestillet sig.
Farisæerne har lugtet det, og de byder Jesus at få de højtråbende disciple til at klappe i.
Jesus svarer kryptisk: “!Men han svarede: »Jeg siger jer: Hvis de tier, vil stenene råbe.”
Allerede nu er noget sat i gang, noget som er så stort, at det kan forandre ikke bare landets gang, eller verdens historie, men alle menneskers liv, også vores, vi der ikke har set det med egne øjne.
På palmesøndag kommer Jesus ind i Jerusalem. Påsken, som vi kender den tager din begyndelse.
Om ikke mange dage, er det de samme mennesker, som råbte Hosianna, der står i slotsgården og råber: “Korsfæst manden!”
I historien om Jesus fristelse, kan stenene blive til brød i historien her, kan stenene råbe. Råbene fra dem, bliver det samme, som fra disciplene og folkeskaren. Hosianna – Velsignet være han, som kommer i Herrens navn.
Det er så vigtigt, at det bliver proklameret at nu kommer Jesus.
Mennesker skal høre det, Folk skal vide det, alle skal fatte det. For det der nu det sker.
I en af parrallelteksterne – Matthæus, ser vi at folket modtager jesus med Jubel, men de undrer sig også, og nogle spørger: “Hvem er han?”
Nu vil jeg give dig chancen for at tænke over det et øjeblik. Hvem er han for dig?
…… Folk fra menigheden får lov at sige, hvem han er for dem ……..
Jesus har mange forskellige betydninger og vi lægger mærke til forskelligt omkring ham. Men han betyder stadig meget, også selvom vi måske ikke synes om os selv, at vi har det fulde billede.
Da Jesus kom til Jerusalem, var det Yes we can.
Da folket så, hvor anderledes han var, blev til No, we can’t.
Men når vi hører historierne om ham i dag, og ikke mindst, når vi hører lidt på, hvem han er for os, så behøver stenene ikke at tale.
Så bliver jeg overbevist, så jeg siger:
“Yes HE can!”
Amen.