Tale ved gudstjenesten søndag d. 14. august 2022 i Odense Metodistkirke.
Du kan også læse talen her:
1 af 6
Prædiken søndag d.14. august 20212.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tema: Tidens tegn – Tro er alt andet end ligegyldigt! Tekster: Es 5,1-7 & Salme 80,1-2,8-9 & Hebr 11,29-12,2 & Luk 12,49-56.
Enden er nær!
Enden er nær, har i enhver tid i historien været en påstand, som dommedagsprofeterne har gjort gældende.
Enden er nær, nu slutter livet som vi kender det.
Nogen vil endda sige, at kloden går under, nu er der ikke mere håb om liv.
Den slags stemmer er der også i dag.
En af de mange stemmer, som faktisk er blevet lagt mærke til blandt de mange, der råber op, er Greta Thunberg, der gør en kæmpe indsats for at råbe verden op og få os til at fatte, at enden er nær, hvis ikke vi finder på at koble os på vedvarende grøn energi frem for vores totale afhænghed af fossile brændstoffer.
Som alle andre, der har budskabet om, at enden er nær, nu må vi tage os sammen, udsættes hun også for latterliggørelse. Sådan har det altid været, og sådan vil det nok altid være for dem, som har de ubehagelige sandheder.
Her hvor vi ramler ned i Lukasevangeliet, som er udgangpunkt for talen i dag, er det Jesus, som er
2 af 6
frustreret over mennesker manglende engagement i hans budskab.
De hører ikke efter. Jesus taler også om, at enden er nær…… men når Jesus taler om det, er der samtidigt budskabet om en ny begyndelse….
Jesus taler for døve ører.
De hører, hvad han siger, men han kan ikke se, at de tager det til sig.
Det er som om folk tænker, at ham Jesus der, han er faktisk ret spændende, men skal jeg virkelig forandre mit liv på baggrund af noget, han siger?
For et øjeblik siden har Jesus fortalt dem en historie om de årvågne tjenere, som bør være klar, når husets Herre dukker op fra den bryllupsfest, han er til. Det er ikke godt, hvis han finder dem sovende.
Måske ligner de bare nogen, der vil underholdes. “Jesus, fortæl mere. Det er så spændende.”
Eller min aversion, det er så hyggeligt.
Jesus er frustreret her.
Jesus har på det her sted talt om mennesker, som snorksover, når de bør være klar.
Det ser som om folk ikke forstår, at det er dem han taler til.
Hen begynder at tale til dem: Mener I at jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, splid!”
3 af 6
Så er vi ligesom godt i gang her efter ferien.
Ild er jeg kommet for at kaste på jorden, og hvor ville jeg ønske, at den allerede havde fænget. Men en dåb skal jeg døbes med, og hvor det knuger mig, indtil den er fuldendt.
Det er stærke ord.
Der skal lige lidt baggrund på her. I bibelsk forstand er ild ikke kun rædselsfuldt.
Det er én af måderne, som Guds viser sig på. Men ild er også nyskabende, fordi der ud af asken ofte kommer en rig agerjord.
Fra nu af vil fem i samme hus være i splid, tre mod to og to mod tre, far i splid med søn, og søn med far, mor med datter, og datter med mor, svigermor med sin svigerdatter, og svigerdatter med sin svigermor.«
Jesus vil dele opfattelsen hos menesker også internt i familierne, som jo på Jesu tid var en enorm stærk og væsentlig social konstruktion, hvor man var nødt til at holde sammen for at klare sig.
Derfor har det været vildt provokerende at Jesus her udfordrede dem på, at at den rensende ild, han kommer for at kaste på jorden kommer til at falde på tværs af familiernes mønstre og hirakier.
Er Jesus frustreret fordi han føler sig overset? Er han opmærksomheds junkie?
4 af 6
Er hans følelser såret?
Ingen af delene, tror jeg er svaret.
Jesus er bekymret fordi, deres manglende engagement i det, der siges, leder til mørket, til døden. Intet mindre.
For det er jo det, der er på spil, når vi taler at enden er nær. Så er livet, som vi kender det truet.
I dette her ligger der naturligvis også den bitterhed som det må være, at se at man taler for døve øren, når man faktisk ved, at man kommer til at kaste sit liv ind på, at få disse mennesker til at finde Guds vej.
Det er jo det, der skal ske. Jesus er på dette tidspunkt udmærket klar over, at inde i Jerusalem venter korset.
Med Jesus er det jo sådan, at korset og døden ikke får det sidste ord.
Med Jesus er det jo sådan, at det der står tilbage og taler kærlighedens sprog og frelsens virkelighed, er den tomme grav.
Opstandelsen fra de døde. Livets sejr over døden.
Det er vigtigt at huske på, for det betyder altid, at det som ligner enden, også altid er en ny begyndelse.
Det er evangeliets rungende håb, at enden aldrig er det sidste.
5 af 6
Måske er enden nær.
Måske er enden nær i dit barns børnehaveforløb, men så venter der noget nyt.
Måske er gymnaiset snart slut – enden er nær, men der er også muligheden for en ny begyndelse.
Måske er tiden på jobbet ved at rinde ud, men der er stadig ny begyndelse efter det.
For hver gang der er en ende, er der også en ny begyndelse.
Det er det, som Jesus peger på, og det han kommer med er aå anderledes, for Loven skal erstattes af ofrende kærlighed, som vender alt det, de kender totalt på hovedet.
Det er alt anden end ligegyldigt. Det er livsforvandlende.
Kristendommen er et udsagn, som, hvis det er falsk, er uden betydning, og hvis det er sandt, er af uendelig vigtighed.
Den eneste ting, den aldrig kan være er mere eller mindre vigtig.
C.S. Lewis, Surprised by Joy.
6 af 6
Amen. Du spør mig om håbet. Folkekirkens nødhjælp 100 år.