Prædiken søndag d. 26. november 2023.
Metodistkirken i Odense. ©Thomas Risager, D.Min.
Tekster: Joh 6,1-15.
Taknemmelighed 3/3.
Vi kender det alle sammen!
Hvis bare vi havde råd til at ansætte én mere.
Hvis bare vi var flere frivillige, som tog ansvar.
Hvis bare vores hus havde en større stue.
Hvis bare vores kirke kunne have en scene…
Det gælder hele vejen rundt i livet, at vi ønsker, at tingene kunne være anderledes, hvis bare vi havde mere at gøre med af det ene eller det andet…..
Det er en såre menneskelig måde, lade sig begrænse på. Vi gør det alle.
I dag dropper vi ned i Johannesevangeliets mirakelhistorie om bespisningen af de 5000 tusind, så går dette igen. Hvis bare vi havde….
Historien her finder vi i forskellige variationer ikke bare hos Johannes, men også i de synoptiske evangelier. De synoptiske evangelier er en fælles betegnelse for de tre af evangelierne, som ligner hinanden mest, nemlig Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet. De har med stor sandsynlighed haft en fælles kilde at trække på.
Så det er en begivenhed, som er så væsentlig at den faktisk fortælles i alle fire evangelie-traditioner.
Der er, hos mig, ingen tivl om at Jesus var fantastisk dragende.
Dels var det han sagde om Gud som en kærlig far så radikalt anderledes end, det folket ellers hørte, at han simpelthen fik menneskers fulde opmærksomhed med sit budskab. For det var så befriende.
Når jeg forestiller mig, hvordan Jesus var i sin måde at tale og være sammen med menensker på, så har jeg selvfølgelig alle mulige Jesus film og serier i mit baghoved.
Men jeg tror, at jeg lige som de mange menensker, der fulgte efter Jesus for at høre mere og se flere helbredelser, også var fulgt med for at opleve mere.
Det var der mange mennesker, som gjorde. 5000….
Jesus sætter Fillip på en prøve, selvfølgelig ikke for at udstille ham, men for at drive en pointe igennem.
“Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?”
Fillip er naturligt nok helt overvældet, jamen brød for 200 denarer slår ikke til.
Der stopper vi lige op, for 200 denarer er et kæmpe beløb. En denar er en arbejders løn for en dag. Så dette siger både noget om, hvor overvældet Filip er, men også noget om, hvor uoverskueligt mange mennesker, som er tilstede.
200 daglønninger slår ikke til.
Mon ikke Fillip tænker, hvas bare vi havde…..
Jesus har et overblik, som Fillip ikke har.
Disciplen Andreas, Simon Peters bror, kigger rundt for at se, hvilke muligheder, som er. Han ser en lille dreng, som har fem byggrød og to fisk.
Det er ingenting i forhold til hvad er er behovet.
I de bibelske fortælleringer fylder børn ikke meget. Børn er uden status på den tid, så det at dette også er en dreng, som har brød og fisk siger noget om, at situation er helt umulig.
Havde de bare haft….
Den ubetydelige dreng har ubetydeligt brød og ubetydelige fisk.
Folkene blev bredt om at sætte sig. Jesus tog brødene og takkede. Det samme med de to fisk. Herefter delte de ud til alle. Johannesevangeliet fortæller os endda, at folk fik så meget de ville have. De fik altså et reelt måltid og blev mætte.
Vi får også lige den lille krølle, at de samlede resterne sammen og fik tolv kurve fulde. De tolv kurve blev symbolet på Israels tolv stammer. Der er virkelig overflod, må vi forstå.
Sikke et kæmpe mirakel, de har været en del af. Det virker som en ikke så vigtig ting, at kunne sørge for mad til folk, men mad, fem brød og to fisk, er jo basale behov, som mennesker har. Det er helt essentielt.
Miraklet er, at Jesu siger, at Guds kærlighed ikke handler om, at han skal tilbedes, men om at folkets basale behov også er en del af ligningen. At dette ikke handler om at Jesus skal løftes op og tilbedes, men om at Jesus sørger for sine.
Selvomfølgelig er det et mirakel, men det tager sit udgangspunkt i det de allerede har.
Det som for os i situation ser værdiløst ud har værdi for Gud. Det multipliceres og bruges.
Vi har jo kun…
Hvis bare vi havde….
Vi har hvad vi skal bruge.
Og når det handler om kirker, så er det min faste overbevisning at Gud har givet os alt det vi skal bruge, for at gøre det han kalder os til at gøre.
Vi har…..
Det er det, som jeg vil runde serien om taknemmelighed af med.
Jeg vil gerne udfordre os til på alle livets områder, at se på hvad vi allerede har.
Som fællesskab har vi det vi alt, som vi skal bruge for at være et klart budskab om Guds kærlighed i denne dejlige by.
Som mennesker har vi alt, hvad vi har behov for for at leve livet.
Og der, hvor vi sætter os sammen i Jesu navn, der kan kan to fisk og fem brød, der sættes i spil gøre en verden til forskel.
Jeg er taknemmelig for at have en tro, som jeg må have sammen med Jer, en tro som ikke fokuserer på glimmer, guld og penge, men som handler om tro.
En tro, hvor fem brød og to fisk rummer kimen til en dyb taknemmelighed.
Så her inden vi går ind i adventstiden og juleshopping, så ser vi hinanden og Gud i øjnene og konstaterer at alt det væsentlige er på plads.
Det er jeg taknemmelig for.
Amen.
578 Vi rækker vore hænder frem